HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

E R I N D R I N G E R netop er enebarn, og at mine søskende også har fået deres andel, og at vi i år har 1954, så ses det, at det ikke var få flasker, hun efterlod sig. Selv regnede hun Angosturaen for sit mesterstykke, og opskriften opbevares som en helligdom i familien. Fra spisestuens mørkeste hjørne til højre for døren til daglig­ stuen førte en dør ind til et tredie gårdværelse. Den stue har haft mange bestemmelser i tidens løb. I de første år var den dels skabs- værelse, dels undervisningslokale. Min far har i familien fået ord for, at han ikke havde andre interesser end jura og politik, men det passer nu ikke. Børnenes opdragelse både legemligt og åndeligt interesserede ham i anderledes grad, end den interesserede min mor. Han var et stykke af en original og havde mange snurrige idéer, som for eksempel da han fandt ud af, at mennesker ikke udnytter hændernes og fingrenes kapacitet, som de burde. V i fik en lærer i »Fingergymnastik« og en illustreret lærebog i dette sære fag. Det var mest de ældre børn, som måtte holde for, men vi måtte dog alle ind i denne skolestue og virre med fingrene efter lærerens anvisning. Jeg lærte kun lidt af den velsignelsesrige idræt, hvad jeg ikke beklager, for jeg tvivler om, at nogen af eleverne har haft gavn af den. Desuden blev her undervist i sløjd og træskæring, særligt i den grasserende »almuestil«, og heri deltog flere børn af mine for­ ældres venner. Selv var jeg på det tidspunkt for lille til at deltage i den slags ting. I tidernes løb har flere af familiens medlemmer haft soveværelse her, og tilsidst var det min fars og min broder Holgers. Det fore­ kommer mig, at min far døde i dette værelse ( 1 9 1 3 ) . Til venstre for »Hullet« inde i spisestuen var døren ind til det sidste gadeværelse, barnekammeret. Her boede de fem yngste børn plus barnepigen Marie, da vi flyttede ind i 1886. Marie var min barndoms og ungdoms gode fe, og til hende vil jeg senere vende

161

11