HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1963
J O H A N J Ø R G E N S E N Men der måtte træffes en ordning for fremtiden. Forhandlingerne herom strakte sig over det meste af sommeren og har formodentlig været livlige. 3 1. juli forelå resultatet i form af et nyt kompagni bestående af Hans Nansen og hans svigersøn borgmester Find Nielsen Trellund (han stammede fra Ribe og var muligvis i slægt med Jonas; navnet kendes også fra Kalundborg), der fik een fjerdedel af Island som særligt område, rentemester Henrik Mül ler og hans svoger Hans Pedersen Bladt, der fik en anden fjerde del, borgmester Christoffer Hansen og borgmester Peder Peder sen, der fik den tredie fjerdedel, og endelig Jonas Trellund, der alene fik den sidste fjerdedel. Denne ordning bærer umiskendeligt præg af at være et forlig mellem stormagter. Fra det gamle Islandske Kompagni var kun de to mest fremtrædende, Hans Nansen og Christoffer Hansen, til bage. Om Find Nielsen har været andet end stråmand for sin fire år yngre svigerfader, er et spørgsmål. Derimod kan der ikke være tvivl om, at borgmester Peder Pedersen, der var en af de mest dynamiske blandt Københavns storkøbmænd, har været deltager både af navn og af gavn. Kredsen af københavnske købmænd, som nu havde adgang til at handle på Island, var således stærkt ind skrænket, og nyordningen har næppe vakt jubel blandt det gamle kompagnis menige medlemmer, hvis følelser over for Nansen og Christoffer Hansen formodentlig har været noget blandede. Heller ikke Bladt og Trellund opnåede helt, hvad de stræbte efter. Men det var et tidens tegn, at de havde stået sig i striden med det mægtige kompagni. Herfor kunne de takke deres bag- mænd. Trellund sin forbindelse med huset Pelt i Amsterdam, som efterhånden gennem admiral Cort Adeler kom til at spille en betydelig rolle som leverandør til den danske flåde.25 Og hvad Bladt angår, er alt i grunden sagt med, at hans svoger hed Henrik Müller.
26
Made with FlippingBook