HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1963

P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E Hermed er vi tilsyneladende kommet de to magistratsmedlem­ mer i Blåtårn ret fjernt. Men som magistratsmedlem og storhan­ delsmand færdedes Hans Sørensen (om Hans Johansen er det vanskeligere at udtale sig) i det grænseområde, mellem politik og erhvervsliv, hvor faldgruberne er mange, og hvor selv den snildeste kan miste fodfæstet. Den gamle »forbrydelse« fra belejringstiden kan kun have været et påskud, men hvorfor blev den gravet op? Var det for at forbedre finanserne ved at slippe for at indløse Amager? Det kan udmærket have været en bihensigt, men næppe mere. Hovedårsagen har efter alt at dømme været, at Sørensen eller Johansen, sandsynligvis den første, har trådt enten selve kongehuset eller en eller flere mægtige for nær. Fornærmelsen kan have været af verbal art, Sørensen synes at have været en temmelig frit talende mand, men der kan lige så vel have været tale om strid om håndgribelige interesser, Færøhandelen f.ex., hvor han måske havde generet Christoffer Gabel, eller Islands­ handelen, hvor, som vi netop har set, kun de allerstærkeste kunne klare sig i konkurrencen, og hvor de stridende parter ikke var kræsne i valget af midler.26 I II Hvis en københavner fra belejringens tid blev spurgt om, hvem der vel var stadens rigeste mand, ville han sikkert svare, at det var den ene af St. Petri tyske Kirkes »ældste«, kræmmeren Al­ brecht Itzen. Som »fransøsche kræmmer« havde han allerede 1630 så omfat­ tende forretninger med staten, at han fik udbetalt 400 rd. »på regnskab« af sit tilgodehavende, der da androg 1.300 rd.2' Hans speciale var udsøgte varer. 1636 leverede han kramvarer til Klæde­ kammeret til brug for hertug Hans af Sønderborg og grev Valde­ mar for 798 rd., og 1639 skaffede han kongen en kastorhat.2S

27