HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1963

P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E Christianshavn Hans Sørensen, rådmand Jacob Andersen, bog­ holder i Rentekammeret Johan Steinkuhl, Christen Jensen Bek, Severin Lauritsen Præstø, Jens Boisen, Strange Trøner og Helmer Didriksen. Først 2. december forelæstes denne klage i Statskollegiet, og da forhandlingerne trak ud, fulgte lidt ind i det nye år et par »spontane« klager, som tydeligt viser, at der har været tale om en vel tilrettelagt aktion. Først kom Skipperlavets klage til magi­ straten 3 1. januar 1662, hvorved alle søfarende folk i staden klageligen gav til kende, hvorledes søfarten blev dem frataget, »voris Redere til merkelig stor Skade«; tabet af de skånske lande havde været lavet til stor skade, og ikke nok hermed, så »kommer Jonas Trelund fra Amsterdam och andre flere, som slet agter os at fratage den ringe Fart, vi endnu tilbage hafver paa Hans kongl. May. Land, nemlig Island. . .«. Få dage efter, 4. februar, rykkede de 32 mænd frem med et forslag til magistraten om hos kongen at andrage, »at frembde Handel paa Island maatte afskaffis, saa at Compagniet kunde nyede dets forrige Privileigier«, thi »saa frembt for.ne Compagnie imoed al Forhaabning skulde separeris eller komme fraa Kiøben- hafven, vilde ufeilbar følge denne goede Byes Ruin . . .«. Og endelig indsendte selve Københavns magistrat 12. februar både skippernes og de 32 mænds andragender til kongen, samtidig med at den for egen regning rettede et kraftigt angreb mod Trel- lund »och hans Tilhengere«. Blandt underskriverne var Hans Nansen, Christoffer Hansen og rådmand Jacob Andersen. Det har åbenbart gjort indtryk. Allerede fem dage senere, 17. februar, fremkom Statskollegiets betænkning, der foreslog, at samtlige pri­ vilegier, herunder Trellunds, som »med aldfor stor hånds egen Fordel och Ed. kongl. May. Indkomstis Præjudice er obtineret«, skulle ophæves. Nansen-gruppens aktion lykkedes altså for så vidt.

25

Made with