HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Charles Haugbøll

148

sig meget over. Og da Mayer morgenen efter „slaget" på kroen, lidt slukøret drog til København, var man skade­ fro nok til at pege fingre og mene, at han virkelig lig­ nede en parentes.31 I København fortsattes forhandlingerne mellem de stridende parter — ad telegrafisk vej ! „Grevinden" fik tilbud om, at „alt skulle være glemt og tilgivet, hvis hun ville afskedige sin elsker". Men hun smilede forelsket til den smarte „chance-rytter", rev telegrammet midt over og sagde, med dyb og inderlig glæde: „No my dar- ling — now it’s us." — Gustav Mayer drog til London, „grevinden" sendte bud efter sine møbler, — „gentle- man"-rytteren havde vundet femte løb ! Da skilsmissen var i orden, Aldershvile atter indrettet standsmæssigt, giftede Angelica sig for femte gang — men denne gang med en mand, hun elskede. De blev viet 1 London (datoen kendes ikke, men ægtepagt er oprettet 24. februar 1909), og skønt bruden var femten år ældre end brudgommen, kunne det endnu med rette siges, at hun var yndig. Sammen med brudeparret holdt en flok små raffinerede luksushunde med silkesko på poterne deres indtog på Aldershvile. — Et af „grevinden"s små excentriske påfund. Endnu havde Angelica en god del af sin store formue i behold, mere end nok til en sorgløs og forfinet tilvæ­ relse, for renterne alene. Selv hvis kapitalen var blevet anbragt til anstændige renter, ville hun have haft ca. 200,000 kroner i årpenge. — Men der var een ting, som "grevinden" ikke var, nemlig fornuftig! Hun har efter al sandsynlighed ikke haft den ringeste forstand på penge, men troet, at hendes kasse var utømmelig, at hendes rigdom ville vare evigt. Uden tvivl har hun haft både dårlige og samvittighedsløse rådgivere, som har sørget for at mele deres egen kage. I det følgende par