HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Grevinden af Bagsværd og Aldershviles historie

147

Påfaldende ofte havde „grevinden" migræne, og lige så ofte tilbød den galante mr. Evans at være hendes opvar­ tende kavaler. Mayer måtte, med stadig voksende uro, slide sig gennem opmålinger og udstykningsprojekter. — Men da det ingen ende ville tage med „grevinden“s „migræne“, begyndte skinsygen at ulme, og han beslut­ tede at finde ud af, hvad der egentlig var galt. Han gav sig til at udspionere sin kone. Og en nat fandt han mr. Evans i „grevinden“s sove- gemak! Der var ikke noget at tage fejl af, mr. Evans var i natdragt. Mayer var for opbragt til at kunne beherske sig. Han greb en bordlampe for at knalde den i hovedet på sin rival. Men „grevinden", der så sin elskede i fare, sprang imellem. Lampen ramte hende i hovedet; med et skrig styrtede hun blødende om på sengen. Derefter kastede mr. Evans sig over Mayer. Det var en let sag for den store, sportstrænede fyr at slå den 50-årige, lidt spinkle kunsthandler i gulvet. Men det nøjedes han ikke med; han kastede sig over den bedragne ægtemand og klemte sine hænder fast om sit offers hals. — Det er ikke godt at vide, hvordan „slaget" ville være endt, hvis ikke datteren var blevet vækket af „grevinden“s skrig og ilede sin mor til undsætning. Tidlig næste morgen så Bagsværd-borgerne dramaets hovedpersoner drage til København, gentleman-rytteren, „grevinden", datteren og mr. Mayer, alle stærkt for­ bundne og med tillukkede ansigter. Her skal indskydes en lille anekdote, der er typisk for det danske lune. „Grevinden" havde altid kun danske tjenestefolk. Da hun havde giftet sig med Mayer og af den grund skulle udvide tjenerstaben, annoncerede hun efter folk gennem københavnske aviser og underskrev sig: „Rigsgrevinde Ange Sponneck (Mayer)". Denne parentes om Mayer morede Bagsværdborgerne