HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Grevinden af Bagsværd og Aldershviles historie

149

år brugte hun fire millioner kroner. Det er ikke små- suinmer, som er franarret hende. Nu havde hun fået en mand, som hun elskede af hele sit store hjerte. Skønt 8. lord til det høj skotske grevskab „Davenhill“,12 kunne han, som yngste søn, end ikke skænke Angelica en ny grevetitel. Men hvad betød det? — Intet! Nu havde hun kun een ambition; at leve lykkeligt til sine dages ende med denne mand. Og med fuldkommen respektløshed for omkostningerne sparede hun intet for at opfylde det mindste af hans ønsker — eller hvad hun troede var hans ønsker. Hun troede sig elsket i samme grad, som hun selv elskede, og ville tage sig ud for ham i strålende omgivelser, derfor foranstaltede hun en uendelig række fester, den ene mere strålende og over­ dådig end den anden. De hvirvledes ind i en selskabe­ lighed, som savnede sammenligning, og som overgik alt, hvad datidens København kunne drømme om. Hemnings- løst ødslede hun sine penge ud til alle sider og ofrede store summer for at figurere ved bazarer og velgøren­ hedsfester. Mange mennesker, også folk med anseelse, blev hendes „venner“ i disse* år. Hun blev kendt af hele København og det halve land, og var lykkelig! De lokale honoratiores i Bagsværd mødte op med redeligt sind og oprigtig glæde, når de fik indbydelse, og „grevinden" frydede sig over deres umiddelbare hyldest. Men hun ville også have „hof“ på sit smukke „slot“, og det egnede de gode Bagsværdborgere sig ikke til. Der­ til kom, at Evans ikke havde de samme interesser som sin frue — han dyrkede sine passioner, og Angelica fulgte ham villigt. Han interesserede sig for væddeløbs­ heste, og hun forærede ham en hel stald! Selv om hun foragtede grov smiger, var hun ikke kritisk, når det drejede sig om Evans og hans venner. På den måde voksede efterhånden en skare tvivlsomme personer op