HammerichEtLevnetsløb

2 6 3 dér, liyor r u m m e t er forklaret med t i d e n , hvor jorden er bleven til himmel og himlen til jord, hvor årstiderne mødes, den lifligt blomstrende vår med den lyse sommer og gyldne høst (Amos 9, 13). „Nat er der ikke længer“ eller vinter, lige så lidt i naturen som i mennesket, alt er dag og lys. Den hellige na tu r i sin uskylds enfold er smeltet sammen med h e l l i g k u l t u r , vort historiske frihedslivs modne frugt. Ligger ikke midt i staden paradisets have, attervunden? Det sidste bøjer sig, atter som i tusind­ årsriget, tilbage til det første. Dér viste englen Johan­ nes livsens krystalklare elv, udvældende fra Guds trone, og ved dens bredder livsens træer, „hvis frugter gro måned efter måned, og hvis blade er til folkenes sund­ hed“ (Joh. åb. 22). Hvilket blik ind i ævnernes fylde, i Guds miskundheds dybder! Ti disse folk, „som vandre i lyset af det himmelske Jerusalem, og hvis konger bringe det al deres herlighed og ære til offer“ (Joh. åb. 21, 24 flgde), må vist nok have hørt til hine „Gogs og Magogs jættehære“ , som stormede „den elskede stad“ (20, 8 flgde). Og alligevel synes de — vi véd det ej, Gud alene véd det — at være kændte fri på dom­ mens dag. Dér bor da Adam ikke længer alene, nøgen og uskyldig i palmeskyggerne ved den rindende elv, mellem markens dyr og himlens fugle. Dér stå nu rigets ta l­ løse borgere „af alle folk og tungemål“ , med det nye navn; strålende stå de, klædte i hvide klæder, med guld­ kroner på , som præster og konger, som herrer over jorden og dens fylde i det paradis, hvor løven leger med lammet, .i den kæmpestore, ikke med hænder bygte himmelske stad, al skønheds urbillede, den englen målte (Joh. åb 21). Og i det store halleluja, de istemme, blande tonerne sig med fra den nye jord og de nye himle. Krystalklart, himmelklart som elven i paradis er livet nu blevet. Alt, endog det m i n d s t e , hjærtet har