HammerichEtLevnetsløb

262 tages allegorisk“ , siger Irenæus i fuld overensstemmelse med Johannes, „men alt er vist og sandt og virkeligt, skabt af Gud til at nydes af retfærdige mennesker“. Så sandt det evige liv, vi tro på, er å n d s l e g e m l i g t liv, og de saliges legemer, de nye himle og den nye jord er forklaret natur, så sandt er profeternes syner herom givne til husvalelse for al skabningens længsel. Livsaligt komme de til os som en sagte hviskende luftning fra de levendes land, som et enkelt, halft til­ sløret, hastigt svindende solglimt gennem verdens tunge tåger. Der kræves blot en umiddelbar, poetisk hen­ givelse, som rigtig nok ikke blev enhver troende til del; der kræves noget af det, den blinde havde, da man vilde skildre ham den røde farve, og han med ét ud ­ brød: „ja, jeg forstår det! Den er vist som et trompet­ skrald, ikke sandt!“ Hvo der søger andet og mere i dem end anelsesfuld glæde over den tilkommende virke­ lighed, han bruger dem ikke ret. Skriften taler om de sande, på én gang ideale og virkelige væsenheder i himlen (ra u).i]-&ivu, Luk. 16, 11. Ebr. 8, 2 og 6. 9, 24. 1 Tim. 6, 19), urbillederne, som afspejle sig i de jordiske efterbilleder (åvrlrvna rav o foi&ivuv). Heri lyser den tanke klart fræm, a t de jo rd ­ iske ting er skabte i de himmelskes billede som men­ nesket i Guds. Hvor dybt ligger ikke anelsen herom i sjælen? Uden den måtte Herrens og hans apostlers og profeters billedsprog, al kunsts og vidskabs idealer jo stå for os som i vildsomme tåger. Ja selv i de hedenske myter har den skabt sig et udtryk, selv i den æventyr- verden, barnet drømmer om, når det står og stirrer på aftnens guldrøde skyer. .Hvor den lokker og kalder! Og kan vi voksne ikke stundum være børn nok til at drømme med? Men disse en evig skønheds og kærligheds anede urbilleder har nu brudt igennem åndslegemligt med de himmelske virkeligheder, de sande væsenheder (ru ulrj&ivu),