HammerichEtLevnetsløb

264 elsket i Herren, genfinder det dér, hvor Goethes moder skal finde selv „den brudekjole af bleggrøn silke, gen- nemvirket med guld, og den juvélkrans, en grusom tyv stjal, men som bun håbede at få igen i Guds rige“. Kun formerne skifte, og brudekjolen er bleven til de hvide klæder, juvélkransen til livets krone. Alt vil hjærtet genfinde, fordi „kærlighed er stærkere end døden“ og det evige liv er menneskelivet i forklarelsen. Dér mættes gennem evigheders evighed Guds vise med den himmelske visdom, dér blomstrer den hellige kunst, dér tone himlens harper, dér „bringes folkenes glans og ære ham til offer“ ; dér hviler Maria i kærlig­ hedens fylde, dér arbejdes der, som Gud arbejder, „dér drikke de med Herren den nye vin i hans Faders rige“. Skulde det med disse syner for øje vel være for vidt gået, når jeg tænker også på f o r k l a r e d e s a n s e r , en forklaret åndslegemlig nydelse, som Jesus den opstandnes, da han „åd og drak med sine“ ? Gik da Irenæus og de andre gamle for vidt ved en sådan tydning af Guds endnu ikke åbenbarede hemmelighed? Intet kan tænkes lysere, mere ophøjet, helligere, underdejligere end Johannes’ varsler om „Guds børns frihed i herlighed“. Det ånder og toner fra Sions bjærg med evigheds toner, det dugger og dufter med evigheds dufte; det stråler og leger med guld og ædle stene, med regnbufarvernes glød og glans, for Gud den alrådende, som vil være de nye himles og den nye jords lys evindeligt. „Visdommen, der fra evighed var hos Gud som kunstneren og var hans elskede, dag og nat legede for hans åsyn“ (Ordsprog. 8, 22 flgde), visdommen har gjort alle ting nye, nådens og kraftens og sandhedens Gud ført alt til målet. Nu skal det åbenbares, „som a l d r i g er o p r u n d e t i noget menneskehjærte“ , når ånd og sjæl og legem, gudslivet og selvlivet og allivet gennemtindre hinanden med stigende klarhed. Han, der er kærligheden, sand