HammerichEtLevnetsløb

261 anelser, tro, digtning, tanke ere i hinanden og gennem- tindre hinanden i livets enhed. Derfor har vantroen også uden videre villet stille dem jævnsides med heden­ skabets myter, med hvilke de har den vidunderlige romantik tilfælles. Fuldstændigt blind er den naturlig­ vis for grundforskellen mellem Guds sandhedsånd og en drømmende verdensånd, selv hvor der drømmes så stort som i vølvens varsler, da hun dukkede sit hoved op over tidernes hav. Sammenligne vi synerne om fuldendelsen med dem om kampen med Antikrist, da er de ikke slet så gåde­ fulde, har også både i tanke og udmaling mindre ved sig af det kolossale, der næsten forfærder. At t a n k e - b i l l e d e t (symbolet) ikke des mindre træder meget stærkt fræm i dem, mærkes dog straks på udtryk som .„lammet“, „lammets trone“, „de fire væsener“. Det må og være så, når en anelse skal kunne vækkes om over­ naturlige, endnu uvordne tilstande, som langt overstige endog den {eventyrligste indbildningskraft. Tanken kan ved første øjekast være lige fræm over­ vældende og trodser al form. Man prøve en gang på at forestille sig det himmelske Jerusalem, bygt i firkant (kubus), 300 mile langt og lige så bredt, lige så højt, hvis ellers den læsemåde er den r e t t e : det synes os en umulighed. Men så kommer hint vidunderligt dejlige billed til af „kærlighedens guldprude s tad“ og herlig­ heden der inde, og tanken, uforståelig i sin kæmpestor­ hed, får med ét anelsesfuldt liv; her har vi tilknytnings­ punkter. Af og til udtales den lige fræm: „staden“ , heder det, „trænger ikke til solen eller månen, ti Guds herlig­ hed oplyser den“. Hvilken dybde i de stilfærdige ord! Andensteds i synerne har billedet igen overvægten og former sig for os uden vanskelighed; med sin højhed forener det altid gudslivets hele ynde. Og bag dem alle ligge h i m m e l s k e v i r k e l i g h e d e r . „Intet her kan