HammerichEtLevnetsløb

2 5 8 og som sang går det gennem luften: „ære være Gud i det høje, fred på jo rden!“ Djævelen er bunden, synden brudt som ■ samfundsmagt mellem de mennesker, der endnu leve på sædvanlige dødeliges vis. Idealerne stråle og herske, kirke og stat smelte sammen, ti nåden er magten, åndsmagten, som de o p s t a n d n e eller for­ vandlede r e t f æ r d i g e , p r æ s t e r og k o n g e r for Gud, nu dele med sønnen. „Den elskede s tad“ (Job. åb. 20, 9) er bygget, hellighedens og skønhedens stad, på en jord, hvor forklarelsens kræfter alt røre sig og varsle det, der skal komme, så vi se ud over hensvømmende, hentindrende vidder, fulde af Herrens herlighed. Dér åbenbarer han sig for sine udvalgte, som han i Eden i aftensvalen vandrede med Adam, og de ræddes ikke længer for ham. Nu er de fyldte med den kærlighed, som evigt hen­ giver sig og evigt modtager, nu er de kaldte til m a n d ­ d o m s d å d og himmelsk arbejde, og sjælens muligheder træde alle ud i virksomhed. Selv deres tanke, deres blik har skabende kraft, så trode de gamle; og som Jesus i de 40 dage mødes nu de, skjult for verden, med brødrene i den end uforklarede menighed på jorden. Nu først er p e r s o n l i g h e d e n fuldbåren „efter ånd, sjæl og legeme“ (1 Tess. 5, 23), fuldbåren, skønt ikke hélt udvoksen. „Endnu,“ siger Irenæus, „modnes de til uforkrænkelighed og vænne sig i Herrens samfund til at fatte Gudfaders herlighed, endnu se de ikke Gud“ ; her­ hen peger vist Herrens ord i hans ypperstepræstelige bøn: „jeg i dem og du i mig!“ (Joh. 17, 23). Som for­ klarelsen i hans legeme stadigt voksede i de 40 dage, så vokser den også hos dem. Men i Sønnens strålende rige, hvor miskundhed og troskab mødes, velfærd og retfærd kysses, hvor Ånden er udgydt i al sin vælde (Joel 3) nærmer v e r d e n s ­ h i s t o r i e n og hvert enkelt menneskes historie sig sit m a l: alle Guds børns åbenbarelse i den gudbilledlige