HammerichEtLevnetsløb

257 da være denne klang, der „i en ha st, et øjeblik“ vil samle støvet, opløst som det er og splittet ad til alle verdens hjørner, og forklare det? Som herlighedens klangfigur vilde det da rejse sig, det nye legeme, vinget og lyslet, vor urskikkelse, tænkt i Gud fra evighed. Og i et henrykkelsens nu, vi ikke har ord for, i Herrens kraft, som længe skjult har be­ redet dem, flyve sjælen og det åndelige legeme hinanden i favn, mens de, som endnu ere i legemet, gjennem- bævede og forklarede af de samme toners magt, løftes op i skyerne, sin frelser i møde. I disse er forvandlin­ gen f u l d b y r d e t fra det jordiske til det himmelske, som den skulde sket i paradis uden synd og uden død. Således mødes de to verdner, himlen med de frelste sjæle, der i hin sabbatstilhed mere og mere har nærmet sig til legemliggørelse, og jorden med den menighed, der under trængslerne mere og mere har nærmet sig til åndeliggørelse. Nu smelte de sammen, som det bevidste og ubevidste liv smelte sammen, ti kun i forening skal de nå fuldendelsen. Herrens Ånds og hans legems og blods kraft, „læge­ dommen til uforkrænkelighed“ , har åndeliggjort kødet, så dette nedværdigede l e g e m e skal stråle som sol i glans (Matt. 13, 48), „ligedannet med hans herligheds legeme“ (Fil. 3, 21). Hvad er det, I hviske om i myst­ isk inderlighed som et åndekor, I stille grublere fra midalderens munkeceller? „De afspejle sjælen, disse forklarede legemer,“ sige I , „og afspejle den fuldere og renere, end noget øje, „legemets lys“, (Luk. 11, 34) her nede nu kan gøre det; ondt skal ikke ramme dem, hvor kan man skære solstråler med jærn? Som blomster i enge tindre og dufte de dér i Guds Eden, det evige ord, som sjælen elsker, er det, der har gennemduftet dem!“ Vi stå i S ø n n e n s , på jorden åbenbarede rige, s e j r s r i g e t (tusindårsriget), i evighedens forårsmorgen, (Mt. 24, 32), „som en morgen i maj, når det grønnes“, 17