HammerichEtLevnetsløb

253 nå til fuldendelsen“ (Ebr. 11, 40), når „der ikke er nat længer“, men tiden forklares i evighedens fylde. Tanken herom gennemtrængte oldtidens Kristne. Den lyste over deres nadverbord, hver gang de bad for de døde og bragte offergaverne, brødet og vinen i deres navn; og hin sky af vidner (Ebr. 12, 1), som se ned til kampen på jorden, lyste for martyrheltene. Vel den blandt os, som tanken endnu kan lyse for og kan løfte! Her som altid har det kristne udødelighedshåb da helliget alle de dybe l æ n g s l e r og h å b , et menneske- hjærte kan gæmme, og deri ligger det store ved det. É t er legemet, Kristus, men lemmerne er mange, og efter sit løndomsfulde råd har Herren kaldt den ene til hånd, den anden til fod, den ene til øje, den anden til øre (1 Kor. 12, 12 flgd.). Øjet higer ikke efter det samme som øret, kunstnerens sjæl ikke efter det samme som granskerens, og den dådlystnes ikke efter det samme som Maria-sjælen. Men hvad enhver sjæl h i g e r efter „i Herren“, skal den få, først i ånden i synernes land, siden åndslegemligt i uforkrænkelig virkelighed, når fuldendelsen kommer. Saligheden er ens i sam­ fundet med Herren, og kun g r a d e r n e i herligheden f o r s k e l l i g e efter det k a l d , enhver er kaldt med, og den side af gudsbilledet, som er blevet livet i ham. Det nu, der tidligt lyste for min sjæl, var Guds k i r k e og m i t f o lk , „som det står for Guds åsyn“ efter sin evige livstanke, og at granske sporene af hans førelser med dem, i lys og i løn, higede jeg efter i mit livs bædste timer. Nu véd jeg, hvad jeg længe kun anede, og den vished er vunden gennem tvivl og kampe: de kan aldrig dø, så lidt som Herren vor Gud kan dø! Hist stå de for t r o n e n , med palmer i hånd, strålende af himmelsk skønhed, som „den utællelige s t o r f l o k af alle hedninger og stammer og folk og tungemal,“ hvor både Kristi menighed og folkeånderne har nået sin for­ klarelse (Joh. åb. 7, 9—17). Dér bølger deres lovsang,