HammerichEtLevnetsløb

2 5 0 som dages i synet, mecl „de saligfuldendtes å n d e r “ — netop derfor hører det til mellemtilstanden —, med den „utællelige storflok af alle hedninger og stammer og folk og tungemål“ , under dette „hav af himmeltoner“ , hær­ skarernes store halleluja. E r det atter et af hine syner, der trøstefuldt og saligt daler ned til den ensomme sjæl under selvfordyb­ elsen? Nej det er andet og mere end et syn. De tale, de synge, dé tindre, de stråle, „kronede med evighedens guld“ , alt er som fuld virkelighed; og alligevel stå vi endnu i Åndens verden, og ånder er det, som åbenbare sig. Hvo kan fatte det, der ser ud som selvmodsigelse? Man ha r ta lt om „mellemlegemer“ , ånderne kan have iført sig, og man ha r talt om rent æteriske legemer, ud ­ strålinger af opstandelseshåbet og forbilleder for den kommende forklarelse. Hvad er sandheden? É t tør vi kun sige: i sjælen som i legemet beredes opstandelsens store time, derom ha r vi vink nok i skrifterne. Og hvor ligger da p a r a d i s e t for de døde, det parad is, Herren åbnede ved sin nedfart? Den gamle kirke peger nedad, på skyggedalen, gennemstrålet af „morgenrøden fra det høje“. Johannes og Ebræerbrevet pege derimod opad til det „himmelske Jeru salem“ , og opad så Stefans bristende øje og så sin frelser. Atter stå vi over for en guddommelig løndom, som endnu ikke er åbenbaret. Eller hvor findes den, som har andet end en svagt dæmrende forestilling om, hvad tid og sted vil sige, gennemvirkede, skønt endnu ikke fuldt forklarede af evighedens kræfter i alle sjæles land? Dér må sjæl­ ens flugt vel være som tankens, mere snar end lynet; dér må det fjærne være nært og det nære fjærnt, i går, i dag og i morgen slyngede ind i hinanden, så alt kan kaldes „den liden stund, tusind år som én dag og én dag som tusind å r “. E r da paradis oppe i himlen eller nede i dødsriget, eller måske begge steder, evigt godt er det dog a t være