HammerichEtLevnetsløb

247 Selv den ringeste sjæl, også „de, der, fødte som originaler, så ud som kopier“ , vil hist oplade sig som skabningen i Guds billede, som en g e n i u s med evigt uudtømmelig fylde. Ti Maria-sjælen er og en genius i ordets dybere mening; og den med sin rigdom på kærlig­ hed og sin ydmyge glæde i andre og over andre, turde vel høre til dem, over hvem Guds engle ikke fryde sig mindst. Idet sjælen, ledet af Guds Ånd, nu når til sine livs­ kilder, når den tillige til ham, som er kildespringet selv, i hvis rene vande alle synder aftos. Indad er opad, fordi drivkraften er Ånden. „Vi inddannes,“ sige Mystik­ erne, „i det g u d d om m e l i g e a l t , sjælen attrår at flyde lien i det i kærlighed, og dog kan den ikke gå under deri; kunde den det, kunde vi jo ikke elske og blive salige.“ Ti salighed ligger i hengivelsen til al kærlig­ heds kilde, en hengivelse, som ikke svækker vort selvliv, derimod først gør det stærkt og rigt ved „delagtig­ gørelsen i den guddommelige natur“ (2 Ped. 1, 4). H. C. Andersen har sagt: „Endnu har vi ikke øjne til at se ind i al den herlighed, Gud har skabt; men vi få det nok i åndens store lande, og det bliver det dejligste æventyr, for dér er vi selv med.“ Det vil dages over dybderne i Guds ord, hans herlighed, hans veje med den enkelte som med slægten, hans rige, fræmad- skridende fra sejr til sejr. Al skabningens riger i himlen og på jorden vil oplukke sig for den frelste, og nye åbenbarelser træde ham i møde, altid inderligere, jo mere han kan bære det. Og kænde og elske, er ét (1 Joh. 4, 7—8). Således vil hele vort rige l i v s i n d h o l d med alle dets m u l i g h e d e r afsløre sig, det bevidste og det ubevidste, som knytter os til alt og til alle, til Gud, over natsiden i vor tilværelse er jo dagen oprunden. Således vil evighedens verden åbne sig.