HammerichEtLevnetsløb

246 hed uden dette uforklarlige, uudsigelige, denne mystisk søde dragelse til det, vi elske? Når skriften taler om de „uudsigelige sukke“ , de „lønlige b rø s t“ , om ordets sæd, der gror også mens mennesket sover, peger den i samme retning. Hvo har vel til fulde kunnet gøre sig rede for det, Åndens nådefulde arbejde og Herrens ord og indstiftelser ha r været for h a m : dåbens genfødende kraft, Kristi blods samfund, som begge skjult gennem- stråle både legeme og ånd? Kun spredte vink har jeg kunnet give om vor sjæls hemmeligheder, men hvad de ha r virket, vil hist vorde åbenbart og høre med til vore minder. Ind i disse tanken s, følelsens og viljens inderste l ø n k a m r e er det nu, vi må tænke os, at den „udvikling til uforkrænkelig- h e d “, Irenæus omtaler, vil gå, altid rigere og mere h a r ­ monisk, altid dybere indad: til de l i v e t s k i l d e r , hvor­ fra alt udvælder, både det, der kom fræm som selvliv, og det, der end ikke kom fræm, lige indtil de næppe anede ævner og kræfter, som dog, fødte med sjælen, fra evighed til evighed vil være dens lyst. Da skal det lysne over dem alle og deres forhold til Guds rige. Hvad jordens er, falder bort, og form­ erne skifte fra tidens til evighedens; men alt det, der stammer fra Gud, er åbenbarelse af én side af herlig­ heden uden mål og ende og vil med stigende klarhed vorde dens spejl. Al sand m e n n e s k e l æ n g s e l , kunst­ ens og vidskabens idealer, „folkenes glans og ære“ (Joh. åb. 21, 24), hele det menneskelige ånds- og kultur­ liv, hele det menneskelige hjærteliv vil i dette hjem vokse den guddommelige vækst og altid klarere få Ånd­ ens præg: „helligt for Herren“ (Sakar. 14, 20—21). Har vi ikke allerede her nede et varsel derom, når nådens time kommer til et menneske, og hans indre kan blive som forvandlet, fordi han har fået syn for så meget stort og godt også i denne verden, han tidligere var blind for?