HammerichEtLevnetsløb

245 m isbrugt til læren om det altslugende intet. Lige fuldt bærer den dog en dyb sandhed i sig, ingen skal være villigere til at hævde det end jeg, som alle mine dage har følt dette ubevidste som eu magt over mig. Det gennemstrømmer vort følelsesliv, vort viljesliv, ja selv vort tankeliv. Med ét kan vore tanker over­ skyes af en stemning og dæmre hen i ubevidsthed. Sker dette ikke og må stemningen derfor vige en stund, kom­ mer den ikke des mindre igen, hvis der er noget ved den, og lysner stundum fræm i de klareste, mest selv­ bevidste tanker, den kraftigste vilje, eller river os med sig, som den river skjalden med sig, så vi kan udsige det, vi ikke selv forstå. Hænde kan det også, at noget ny t, noget lysende uden foregående stemning falder ned i sjælen ligesom fra oven. Var det vor engel, den genius, hvorom hedninger drømte, der hviskede os det? Selv det mest dagligdags menneske kan have sådanne øjeblikke, hvori hans ånds skjulte fylde giver glimt fra sig. Det ubevidste kan komme som en hellig indskydelse, og det kan komme som en dæmonsk. Tankelyn, der in te t har a t gøre med grundretningen i vor sjæl, fare på os med ét slag som noget fremmedt ondt og blænde sjælen, eller tåger lægge sig om den; og det onde når en magt, vi af os selv ikke kan værge os imod. Her er hemmeligheder, mon nogen i denne verden h a r nået til bunds i dem? Kan der da blive talen om ansvarlighed og tilregnelighed over for dette mægtige, ubevidste geniusliv i os? Sikkert er det, at fandtes det ikke, da vilde sjælens kilder tørres ud, ti særligt gennem det, som rastløst arbejder både dag og nat og aldrig slum rer, hænger selvlivet åndslegemligt sammen med a l l i v e t , åndernes verden, g u d s l iv e t , disse evighedens kildevæld. E r ikke det bevidstes og ubevidstes møde den dybe løndom i al mystik, al kærlighed; eller hvad var kærlig