HammerichEtLevnetsløb

244 sonlighed. Hvor må den da ikke styrkes i hint inder­ lighedens rige og udfolde sig som en rose i Eden! D et, vore sorger og glæder, vor id ræ t i sto rt og småt har været og har virket, vil dér stå k la rt for os i lys af evigheden. Meget kan have tag et sig sto rt ud og dog være så lide t, mens på den anden side det m indste, et k o r t r måske for længe siden glæmt øjeblik kan smile til os, som englen smiler. Og hvor vidunder­ lig er ikke nådens magt! Selv de mørkeste m inder i vort liv, tit hemmeligheder mellem os og Gud, selv m indet om vore synder har den hist forklaret til s trå ­ lende vidnesbyrd om dybden i Guds m iskundhed; og sukket over dem smelter saligt hen i den nye lovsang for ham, „som i sit blod har købt os til Gud“. Således vil hele vort s e l v l i v vorde os k la rt og gennemskueligt. Men denne udvikling indad åbner til­ lige lø n d o m m e i sjælen, dybere og vidunderligere, end de fleste på denne side graven drømme om. E r ikke vort bevidste liv født ud af det ubevidste, det dæmrende i barnets sjæl og stad igt under påvirkning af en uop­ lukk et, ligesom natlig verden af ta n k e r, følelser, viljer? E r ikke livet selv, dets vorden og vækst, sammenhængen mellem ånd og legeme en gådernes gåde for de dødelige? Hvad ligger ikke i anelsen, hvad leve vi ikke dagligt, uden a t det rinder op i bevidstheden, og hvad har vi ikke oplevet og glæmt igen? Man huske blot på hin fattige husm and, der i sin barndom ved en hændelse havde læ rt et græsk læse­ stykke udenad! Han havde ikke ringeste tanke om, at der var noget til, som hed græ sk , og sin ramse havde han fuldstændigt glæm t, men da han som gammel blev farligt syg og lå i vildelse, dukkede den med ét op, så han kunde fræmsige den, ord til andet. Det er denne side af vort liv, natsiden , som skifter med dagsiden, den nyere granskning h ar draget fræm i forestillingen om det u b e v i d s t e ; og forfærdeligt er den