HammerichEtLevnetsløb

239 „Salighed“ hænger sammen med „sjæl“. Det er en tilstan d , hvori den rører sig i al sin fylde, frigjort i følelsen af gudfyldt evighed, en tilstand, hvori idealet er virkeligt og virkeligheden ideal; det er en glæde fræm- for alle glæder, som løfter os højt op over tiden. Og for den, som er genfødt i dåben, kan den alt her nede ligesom g lim te og blinke og lege i det ijærne, lade os smage den tilk o m m e n d e v e r d e n s k ræ f te r . Også jeg har set disse glimt, som de kom og svandt i min barndom og da Herren atter kaldte på min sjæl, da jeg „talte til ham menneskeligt, og han svarede mig både menneskeligt og guddommeligt“. De er Åndens pant, vidnesbyrdet fra oven, som den dæmonske fristelse for den, der kænder den, er vidnesbyrdet fra neden. De er sjælens hemmelighed med sin Gud; ve den, som hio tter dem med vanhellig hånd! Jeg véd endnu andre øjeblikke i mit liv, som til­ nærmelsesvis kan sprede lys over tilstande i evigheden, fordi jeg følte åndsmagter over mig, lysets så vel som mørkets, der snart genneinstrålede, snart gennembævede mig, så jeg glæmte a lt, der er sket og skal ske, over det nærværende store nu, evighedens hilled i tiden. Jeg tænker herved på hine øjeblikke, da det var mig, som dalede ånden over Nordens trende folk; eller den gang jeg morgenen efter Isted-slaget hørte basunerne på Dane- virke: Danmark dejligst vang og vænge; men også på dem , da min sjæl følte sig som sønderknust ved bud­ skabet om Danevirkes rømning. Måske tø r jeg endnu stige et stort trin længere ned og da genkalde mindet om tider, hvor mægtige følelser, nye livstanker, en åndfuld samtale, naturens ellei kunst­ ens skønhed, måltrostens sang i den nattestille skov, tildragelser, jeg har oplevet, i den grad fængslede mig, så jeg blev borte i dem og glæmte alt andet. Og nu de uudsigelige længsler i hjemveen eftei det himmelske fædreneland!