HammerichEtLevnetsløb

236 lejers gærning. E r ikke a lt under solen forfængelighed, idel forfængelighed? Det er jordelivet på vrangsiden! Så ringe er et menneske for Gud, og a tte r dog så uendeligt stor for G u d ! Ti enhver af disse hund reder af iniljarder m ennesker, som leve og h a r levet, er en udødelig ånd , en af Guds kæ rlighedstanker, kalden til frit, personligt liv. Endog den fattig ste sjæl e r, hvor u tro lig t det end kan tykkes os, en g e n i u s med en hel verden inde i sig, tit uset, ukændt af a lle, ja af sjælen selv, men som ikke des m indre aldrig skal gå under. Enhver sjæl h a r sin plads i verdensordenen, som ikke lad er sig udfylde af nogen anden; enhver er uundværlig for dig, o Herre, i din kæ rlighed, indtil også de sidste gn ister af godt er slukkede i d e n ! Denne sjæl er det liu, som frit skal udvikle sig her nede, frit træffe det store v a l g og lade sig o p d r a g e t i l g u d s r ig e . Dertil sigter alt fra vuggen til graven, så jo rdelivet, ihvor uendeligt lille et brudstykke af hele vort liv det end e r, alligevel får en uendelig betydning, en evigheds-betydning. Af sjælens rigdom kommer kun det til syne, som den selv og andre trænge til, for a t frihedsvalget kan blive truffet; det øvrige gæmmes til en anden verden. Endog et liv, der for os må stå som fuldstændigt sp ild t, et liv som den tab te søns, som røverens på ko rset, kan ikke des m indre, h a r det kun et eneste frelsens øjeblik, have modnet en sjæl til p a ra ­ dis. Så lidt gælder gærningerne i det enkelte, fordi grundgærningen, trosgærningen, det afgørende valg, gæl­ der alt for Gud. Gudsbilledet, genfødt i dåben, den evige p e r s o n ­ l i g h e d , er det da, der skal arbejdes på „med frygt og bæven“, den skal enhver Kristen udpræge i sit liv, lige som kunstneren udpræger sit kunstværk. Sjælen må, som det heder i et oldengelsk kvad, „lytte efter hvad Herren vil med den“, må hengive sig til ham og skikke