HammerichEtLevnetsløb

234 dem, fra hvem de onde råd komme, findes også gamle venner. Det og Sønderjylland er m it dagligt svidende sår. Men jeg har lært, a t Ånden alene er stormagten i himlen og på jo rd en , og a t, „om end vort hjæ rte døm­ mer os, Gud dog er stø rre end vort h jæ rte “. Og han ha r åbnet mig øjet for sin gang gennem historien og for tidernes underlige skifte i denne syn­ dige verden, op og ned, god tid , ond tid ; tit kan de mørkeste tegn være forbud om et næ rt omslag. Derfor tø r jeg sige trøstigt i håbet til ham : Norden skal måske endnu dybere ned , snedløbet af venner og voldført af fjender, og forbande vore dages ynkelighed. Dog de strålende varsler i dets unge dage kan ikke glippe, idealerne kan ikke dø, og sin fræm tid mellem folkene h ar d e t, om end disse øjne ikke var værd at se andet end trængsler og nedværdigelse. Jeg ha r ellers langt fra ikke hø rt til de ulykkelige i denne verden. E t nådigt forsyn har våget over mine veje og h id til ikke ladet de afgørelser og spændinger, jeg m åtte igennem, blive alt for tunge. Han h a r holdt hovmodet og andre onde sider i min natu r under tug t og rejst mig igen, n å r jeg faldt, så selv faldet blev mig til fromme. Han har ladet mig leve et r i g t ydre og indre li v sammen med store ånder, store livstanker, store tilskikkelser; han h a r sendt kors og sendt glæde og vist mig en plads, hvor jeg kunde virke. Og s am ­ m e n h æ n g har der været i mit liv, min genius har fået lov til at råde. E thvert af de stad er, jeg førtes igen­ nem , var nødvendigt for udviklingen, og idealerne, jeg h a r elsket a lt som barn , er ikke blegnede, nej tvært imod; jo mere tiden vender sig bo rt fra dem, des kærere blev de mig. Højt nok, højt som ørnen, fløj jeg da op i mine egne tanker. Jeg vilde leve for Guds kirke og de no r­ diske folk, leve et historisk liv i slægten, med slægten og for slægten, jeg vilde være den tro svend, forkynde