HammerichEtLevnetsløb

233 verden, dag for dag, som prædikerens bog 12, 3—5 gri­ bende skildrer det; gangen falder ham tung, kræfterne tage af med lysten til at færdes ude og virke på men­ nesker. Spændingerne i livsdramaet er mindre stærke, alt som det nærmer sig sin ende. Mest lever han et i n d e r l i g h e d e n s liv i m in d e t om henrundne dage, om hvad der har gået gennem hans sjæl og han har arbejdet for, og hvor underligt Faderen dog førte det tit så vanartede barn. Ti han har nu, i kraft af alderens naturlige vilkår, kunnet samle sine tanker fra alt, der vil adsprede, har vendt dem indad, så han får syn på meget, den yngre alder lod uænset, og vendt dem opad; •Guds godhed tvinger ham dertil. Og alligevel fristes de endnu til at gå de gamle, syndige veje, om end alderen kan have svækket lystens brod, endnu må der dagligt strides, hvis en sjæl ikke skal gå tabt.*) Tænker jeg tilbage over mit liv, hvor fuldt af selv­ forskyldte s k u f f e l s e r står det ikke for mig. Jeg har levet længe, kun alt for længe i stolte drømme om N o r­ d e n , th i jeg elskede det og glæmte, at også dets ånd er en falden ånd. Men med ét kom den hårde virkelig­ hed og vakte mig op til forfærdelse. Det, der var falsk og syndigt i den kærlighed, blev nu knust, og jeg tak­ ker Gud derfor midt i smerten; alt det må dø døden, som ikke stammer fra Faderen, så først kan freden komme. Dér ligger nu mit fædreneland, dér ligger hele Nor­ den; sønderlemmet af fjender, og i splid med sig selv, sover det for åbne døre og glæmmer, at et folk, som er værd at leve, i vore dage ma sta rustet til kamp pa liv og død, ellers kan det end ikke dø med ære. Og blandt *) Hvad der her og i det følgende gives i grundrids, har jeg drøftet i en videnskabelig afhandling: de frelste sjæ le i m e lle m tils t a n d e n , meddelt i Kalkars teologiske tidsskrift, 1875. Den er oversat på tysk.