HammerichEtLevnetsløb

231 mecl den vidunderligste udsigt over kampagnen og bjærg- e n e ; øverst oppe havde de bygget ham et værksted, hvor han malede hellige billeder, og dér har jeg nu flere gange været hos ham. Han tog gærne mod den sigar, jeg bød ham, for tiggermunken en sjælden nydelse, så talte vi om gode, gamle dage, eller han fortalte om sit munkeliv, om pavens besøg i klostret. Man hørte det på hans ytringer, så det på hans ansigt: hans sjæl havde i cellen fundet sin fred. Kun måtte man undgå stridsspørgsmålene mellem Rom og os, ti kom de fræm, blev han hæftig i sit sind. Min b r o d e r havde imidlertid afhændet borgerdyd­ skolen på Kristjanshavn og lever nu som g o d s e je r på Iselinge ved Vordingborg med sin tid delt mellem studier og landlige sysler; især kultur- og literaturhistorie har han kastet sig på og skrevet om Holberg og Ewald. En bog, han skrev dér ude, om Thorvaldsens levnet, har gjort mere end almindelig lykke; den kom også i det rette øjeblik, da folket fejrede sin kunstners hundredårs­ fest med tak for alt, han havde skænket det. Hvilken festaften, da vi langsomt i tætte rækker gik om ved det åbne museum, hvor billedværkerne viste sig midt i et roligt strålende lyshav! At se Herren og hans apostler dé r, var noget, som kunde ligne et forklarelsens syn. Og de værkers historie trådte nu rigt og skønt fræm i min broders bog. Hans ældste søn er forpagter på Iselinge, hans ældste datter gift med digteren Richardt, en anden søn er ingeniør, den yngste datter lever hjemme. Iselinge ligger knap 4 timers fart fra København, så vi to brødre jævnligt kan ses og veksle tanker med hinanden. I ét og alt stå vi på samme side. Og nu, da jeg lægger sidste hånd på denne min levnets bog, sidder jeg ved min hustrus side i vort som­ m erbo p å Hvidøre i kredsen af vore børn og børnebørn, på m in fem og tredsindstyvende årsdag. På skæret uden