HammerichEtLevnetsløb

230 Går jeg omkring i København, lever jeg , trods stadens så stæ rk t ændrede udseende, min barndom og ungdom om igen; a lt m inder om den lige indtil gravstenen på Helliggæstes urtegård over min faders slægt og tin ­ soldaterne i isenkræmmerens vinduer. Uden for staden lægger naturen sig tæ t op til m it hjærte. De skiftende årstider gæmme skjulte skatte: våren med al sin spæde ynde, den fagre skæ rsomm er, efteråret, hvor hyrdelivet på ny viser sig med frit vandrende kvæghjorder og fåre- flokke på de afhøstede agre. Selv vinteren har sit trylleri, n år trods gråvejret en fin, blegrød bræm størstedelen af dagen h a r lagt sig nederst langs med kimmingen, eller de snepudrede træ er glimre i solens skin mod en himmel mere farveklar end sommerens. Sommeren tilbringer jeg gærne på landet med min familje, eller på rejser. Min n atu r er for sund til at jeg ikke, og det alt for længe siden, skulde været på det rene med de over­ stad igheder, det tilgjorte væsen, der ha r hængt sig på det smukke navn, rom antik: måneskinnet og erem ithytten havde jeg fået nok af i min ungdom. Alligevel er og bliver jeg Romantiker og higer mod det blå fjærne. Dér vinke bjærgene mig med de buldrende strømme midt i ensomheden, og livet til sæters, og den hav slagne strand , åen med sine små hvirvler, der glider afsted ligesom drømmende, skovens grønne, svale kupler. E r jo rden så skøn, hvad må himlen da ikke være? Og med naturindtrykkene forene de historiske sig, derfor søger jeg helst de minderige steder, så mine rejser tillige kan blive et studium ; uden det er jeg nu en gang ikke glad. Jeg h a r endelig også set Paris, og en vinter tilbragte jeg a tte r i I t a l i e n med mine to ældste børn, Halls, min broder og svigerinde, genså ved den lejlighed Sicilien med. F ra Rom bragte jeg et m ildt fredens billede med tilbage: maleren Kiichler som „fra P ie tro “. Hans kloster lå på Palatiner-b jæ rget mellem roser og palmetræer og