HammerichEtLevnetsløb

227 blev da det af mine arbejder, hvor jeg måske mest har været med, også det er oversat på tysk. Jeg kan ikke nægte mig den glæde at meddele et par ord om det i et brev fra Birkedal. „Tak for Deres prægtige gave, jeg har forlystet mig tusindfold i skil­ dringerne af Goternes livsanskuelse. Deres ledsagende betragtninger er fortræffelige og dybtgående, og Deres gengivelse af versene finder jeg klingende af malm og harpestrenge. Og det dufter og funkler en i mødel Det er ikke bestilt arbejde, men ånden hos Goterne har fundet og mødt ånden hos Dem. Den mandige Kristen­ dom! Ja, det kan jeg forstå, og det har vakt genklang i m it lille hjæ rte.“ Også fra professor Jensen på Oringe fik jeg en varm tak , hans yndlingsdigt var det angel- saksiske om sømanden. Det slags arbejder og min forelæsning har været min trø st under tidens trængsler, min lyst og glæde, hver time, jeg kunde undvære, er ofret til dem. Jeg takker Gud, som gav mig ævnerne til at leve i henrundne tider og smage kundskabens rige glæde, og jeg takker menne­ skerne, som så venligt tog imod det, jeg kunde byde. I denne tid af mit liv vandt den tanke fuld klarhed for mig: G u d e r s k ø n h e d e n , han, i og ved hvem de hellige idealer vinde synlig skikkelse og åbenbare sig; den lå i det kunstnerske i min natur, der tørster efter himmelsk legemlighed „som hjorten efter kilden“. En ab strak t tænkt, rent åndelig himmel stod for mig så kold, så kedsommelig, og jeg måtte kæmpe med mig selv for at nå til anelsen om åndslegemlig herlighed; jeg vilde se blot et glimt, et eneste glimt af den, om end som i et gådespejl (1 Kor. 13. 12). Også den ska­ bende Guds uendelige fylde kunde jeg ikke tænke mig legemløs, hvilket jo er i god samklang med skriften, hvor det åndelige guddommeligt mødes med det legem­ lige i „ordet, som var fra begyndelsen og i hvem alt er blevet til“ .