HammerichEtLevnetsløb

228 Når i min ungdom en dyb længsel greb mig ved apostlens ord om al skabningens suk efter uforkrænkelig- hed , var denne tanke om Gud som skønheden med- virksom ; og i en „digterbøn“, jeg da skrev og på sit sted h a r meddelt, har den fået et um iddelbart udtryk. Allerede for dens skyld stod det pietistiske livssyn mig så fjæ rnt, fordi det, mørknet af den ældgamle falske opfattelse af m aterien som ond, vender sig fjendlig mod det skønne. Og nu så jeg den u d ta lt rig t og fuldt hos Avgustin, i Areopagitens og m idalderens mystik, hos Suso og Birgitta, så vel som de nyere teosofer; den blev da en af de kæ re, stadige ta n k e r, der løftede og endnu løfte min ånd. F ø rst i dens lys finder meget af det, jeg har stræb t efter, sin re tte forklaring. J a , jeg tro r på det, kunst og vidskab ha r an e t, altings forklarelse i den Gud, som er skønhedens Gud i og med det samme han er visdommens Gud, „for hvis åsyn idealerne lege“. Disse idealer, mine id ealer, også om dem kom jeg nu til klarhed og navnligt om f o l k e i d e a l e t , der længe havde stået mig hyllet i tågerne fra Babelstårnet. Schel- ling h a r re t: dannelsen af folk og tungemål og afguderiet hænge uopløseligt sammen. Derfor blev m indet om dette Babel gæmt så dybt i sagnene og sprogene, a t det går endnu igen i ordet „b a rb a r“, og derfor ha r skriften kun ét og det samme navn for „folk“ og „hedninger“. Ingenlunde er det dog hermed givet, a t dannelsen af folk ikke skulde ligge i den oprindelige verdensplan, og på en anden måde vilde være trå d t fræm uden synden, ligesom mennesket også uden synd kunde blevet sig sin frihed hevidst. Da slægten tog til på jorden, måtte st.ammeforskellen efterhånden udpræges skarpere og skabe forskellige or­ ganisk sammenhængende grupper; og så skete det. Stå ikke Noas sønner a lt som stamfædre til tre mægtige folkeætter, hver med sin natu r og sit kald, som vi gen­ finde dem overalt i historien? Skriften ta le r ofte om