HammerichEtLevnetsløb

2 2 6 og den velvilje, de studerende altid h a r vist m ig, er et vidnesbyrd om, a t min gærning ved un iversitetet ikke har været forgæves. Der er den, som gik med og ledede mig, trod s al min skrøbelighed. Under m it studium h a r jeg set mig om i egne, hvor kirkehistorikere ellers sjældnere færdes; in te t, tænkte je g , der står i sammenhæng med åndslivet, med folke­ livet, bør overses. Ved den lejlighed m åtte jeg ofte ty til de oprindelige kilder og tra f her ligesom på blom­ strende haver m idt i ørkenen, ting, det vel var værd at lægge fræm for almenheden. Min yndlingstid er mid­ alderen, drømmerig og dæmrende, den tone af hellig enfold, som går gennem den, lokker og kalder ad mig, skønt jeg ikke derfor er blind for hin tids stærke skygger. Dér var da B i r g i t t a s helgenbillede, alt tidligere havde jeg fæstet øje på det, og nu skrev jeg en bog om hende, der kaster lys over mystiken i Norden. Den er bleven til i dage, da den nordiske tanke levede et rigt liv i håbet, og jeg tror, man kan spore det på den; især i Sverige h a r den gjort lykke, udgiven er den af det danske historiske selskab og et p a r år efter oversat på tysk. E t sidestykke hertil er „en S k o l a s t i k e r og e n B i b e l t h e o l o g i N o r d e n “, som kirkehistorisk sel­ skab udgav. I m it universitetsprogram „de e p i s k - k r i s t e l i g e o l d k v a d h o s de g o t i s k e f o l k “ er jeg kommen ind på æmner, som levende tiltrak mig alt i de yngre dage. Min vej havde siden ført mig andensteds hen, men da jeg nu på ny ledtes til dem, var det, som vandrede jeg i en af oldtidens storskove; disse toner lød i m it øre som gam le, halvglæmte melodier og tryllede mig min og hele vor folkeæts ungdomsdrømme tilbage. Her slyngede manddom og kristendom , det mytiske og det kristelige, det historiske, det sproglige og det digterske sig sammen på en måde, som netop ligger for mig; det