HammerichEtLevnetsløb

225 tiden efter 1814 turde jeg ikke gå ind på, da vi stå den alt lor nær. Og den plan liar jeg på ingen måde grund til at angre.“ Retskrivningen i min kirkehistorie var mange læsere ikke til freds med, for øvrigt syntes de godt om bogen, bædre end jeg selv. Det sagdes almindeligt: „den er en ejendommelig bog, interessant nok at læse, måske lid t vel poetisk, kan studenterne bare også lære historie efter den?“ „Tiltalte bogen dem først“, mente jeg, „vilde det øvrige vel komme af sig selv. Jeg vilde gærne indrømme, at en mere skematisk ordning havde sine fordele for hukommelsen, en bog af den art kunde im idlertid jeg , med min opfattelse og mine ævner, slet ikke skrive. Tiden måtte nu for resten vise, om jeg havde re t eller u ret.“ Nogle år er gåede, siden den kom ud. I steden for forelæsning over den almindelige kirkehistorie har jeg holdt m u n d lig e ø v e ls e r ; de kræve kun den halve tid mod forelæsningen, og jeg har derved vundet mere rum for foredrag over enkelte partier. Under øvelserne indp ren ter jeg de studerende det foreliggende afsnit og ordner meget på en ny måde, hvorved det måske lettere vil blive husket. Jeg opmuntrer dem desuden til at komme med spørgsmål, og er glad, når øvelserne imellem kan gå over til sam taler; hvad der kan fræmme et inder­ ligere samliv mellem professoren og de studerende, er mig altid kært. Det har dog sine vanskeligheder her, som enhver véd, der kender de unge mennesker. Kandidater og studenter, med hvem jeg har talt om min bog, har sagt mig: „den læres ikke let, men den læ res, og man har så igen noget for det, når den først er læ rt“. Og de nye faste sensorer ved eksamen udtale sig meget fordelagtigt om kandidaternes kirke historiske kundskaber, „de havde ikke væntet det, men m åtte nu tilstå, jeg havde mirabile dictu fået ret“. For mig har det været en stor tilfredsstillelse. Både det & 15 i i .