HammerichEtLevnetsløb

222 a lt under kampen kommen større k l a r h e d i tingene og peget på åndsmodsætningen, på tro på ånd og lefleri med ånd, så de, der vil se, nu også må kunne se. Gud råder, han h a r før skabt nyt af en endnu væ rre tilstand, og hvor åndens banner vajer med den indskrift: „sandhed er rigest (mægtigst)“, dér er håb selv mod håb. Jeg er medlem af det kongelige selskab for dansk sprog og historie og har i en række år haft sæde i styrelsen for det danske literatursam fund. Min stilling som p r o f e s s o r krævede vedholdende studium, og, som jeg nu en gang er skabt, m åtte jeg også skriftligt med­ dele dets udbytte til and re; jeg læser gærne alt, jeg læser, med pennen i hånd. Mine åndsævner ha r jeg Gud ske lov i al friskhed, og jeg tror, jeg har noget øre for det vordende i tiden, tro r også, jeg med årene har fået mere rådighed over mine midler. Jeg hører til dem, der modnes sen t, men alderen h a r så igen gået let hen over mig, og endnu kan jeg være glad i de unges kreds. At lægge sjæl i værket, h a r jeg altid tra g te t efter, det er, så vidt jeg kan se, til sand tarv for videnskaben, og nu blev det, jeg oprindeligt dreves til, for mig en samvittighedssag. Har et æmne faldet ved mig, s a m l e r jeg ind fra alle hold, hvor der findes noget, som på en eller anden måde hænger sammen med d e t; selv det fjærn tliggen de kan jeg bruge, nå r det blot sæ tter mig i den stemning, arbejd et kræver. Det indsam lede l e v e r jeg nu i, hæ rer det i mig i al um iddelbarhed og lader det dér ligge og gro, idet jeg til andre tider drøfter og sigter det. Fø rst står det for mig hélt formløst og ligesom tågesløret. E fterhånden slår im idlertid tågen op hist og her, og jeg får syn så på det ene, så på det andet; det er groet i stilhed og i færd med at forme sig. P å én gang kan