HammerichEtLevnetsløb

221 sin menighed, men han har altid vovet noget for sin overbevisning*). E t v i d n e s b y r d er herved aflagt mod dem, der i blmdhed har kastet et s køør a f and over en forening, hvor madstræo og socialisme og åndløshed har sine kårne målsmænd. Om ledernes tyranni kan blive brudt, om gårdmandsstanden, landets styrke, vil kunne afryste åget, om gæringen vil sætte sig og noget godt for menigmands og hele folkets frihed kan føres fræm gennem den: alt det er skjult for os. Men en glæde og trøst er det i onde dage at kunne kæmpe for idealerne. Og der er *) En måned efter at jeg havde sluttet disse meddelelser fra mit levnet, fik jeg luft på venn em ød et i Odense 1874; jeg havde, efter mine erfaringer, aldrig troet, det vilde lykkes, og kom kun der over, fordi jeg ikke kunde modstå P. Rørdams over­ talelse. Vi mærkede snart, hvor stærk frygten for et brud var hos dem, der i grunden var politisk enige med os, de gjorde nu alt for at holde os tilbage, men vi stolede på den Gud, som er sandheden. Rørdam talte om den lydighed, en Kristen er øvrigheden skyldig, og „talmajestætens“ forfærde- lighed. Så sang man Grundtvigs bjarkemål: „sol er oppe“, første gang hørte jeg her dets nye tone, der klinger som sværd, når de mødes, og ordet blev givet til mig. Jeg ad­ varede for det „forenede venstre“, som en pagt mellem ånd og uånd, spurgte, hvorledes den mandige Grundtvigs venner kunde vise den ligegyldighed for Danmarks forsvar og den kølighed mod vore sønderjydske brødre, og bad dem først og sidst dog at tro på ånden og ikke leñe med den. F. Boisens og Bergs genmæle mod mig led af en vis mathed. Man havde af og til hysset ad mig, det glædede mig, sa vidste jeg, jeg havde rammet, og jeg gentog da atter de udhyssede ytiinger. Efter mødet har jeg fået den varmeste tak af mangfoldige for de ord, jeg dér fik sagt. P. Rørdam gned sig i hænderne og sagde: „jeg er til mode som biskop Magne i Bergen, da han slap for at blive hugget ned på kongeborgen af Sigurd Jor- salafar, hvem han irettesatte, kom lykkelig ud på gaden og knipsede dér ad hvert barn, han mødte. „For jeg gjorde hvad jeg burde, Gud til ære, og er nu derover så inderlig glad“, sagde Magne.“