HammerichEtLevnetsløb

220 Frihed ha r sine bædste tider, hvor en sta t er ordnet * med rettigheder og pligter til alle sider, så de forskellige kræ fter holde hinanden i ligevægt. Se vi masserne i kristendommens lys, da er deres dom sn art fældet. Var det ikke dem, som i Jerusalem råb te : korsfæst, korsfæst? Og når syndens menneske skal åbenbares, er det da ikke a tte r masserne, der løfte ham på Guds tron e? Seeren Johannes så uretfærdig- hedens hemmelighed, „den store skøge“ siddende på de mange vande, det er, heder det, „folk og storflokke og hedninger og tungem ål“, altså masserne. Og a tte r så han antikristen, „dyret fra havet“, tilbedet af hele verdens folkefærd, herske med sit jæ rn spir, så ingen kunde køb­ slå og sælge, som ikke b a r dyrets mærke på sin pande“. Folketingets flertal, skønt kun et knebent flertal, styrede som sagt fræmad på den brede v e j; ihvor stæ rk t Grundtvigs venner i det end ellers holde på den enkeltes frihed, viste de dog her den b l i n d e s t e l y d i g h e d mod lederne. Alt hvad han og tidens gode ånder havde bygget op for folket, stod nu i våde, og man var i færd med a t bære hans ånd til graven, mens man gæmte han s jordiske lævninger som relikvier i helgenskrinet. Endelig følte en del af hans venner, der tidligere havde holdt sig tilbage, det som uafviselig pligt mod Grundtvig og fædrenelandet at a d v a r e for synd mod det danske folk, for flertalsty ranniet; og et par gode u d t a l e l s e r i den retning kom i stand 1874, især ved hjælp af yngre kræfter. Den ene, en adresse, vilde aldrig, det tø r jeg nok sige, nået så vidt, hvis P. Rørdam og jeg ikke vilde haft den fræm for enhver pris, selv om vi skulde stå e n e ; adskilligemedindbydere blev næmlig ængstelige i det yderste øjeblik og tog sin under­ skrift tilbage. Til dem hørte B i r k e d a l ikke, han ved­ stod sin underskrift, talede og skrev også ved andre lejligheder mandigt og varm t mod flertallet. Og han var dog fripræ st og som sådan i høj grad afhængig af