HammerichEtLevnetsløb

219 fræm var os imod, men fordi de hverken vilde eller tu rd e bryde med gamle venner. Da forlod jeg mødet og måtte gøre det, kunde ikke andet, i nægtelsen så jeg nsemlig et utilstedeligt partihensyn, der oprørte mit med­ fødte frisind. At trænge igennem med et advarende ord syntes ugørligt i denne kre'ds. F ra det øjeblik frihedsrøret viste sig hos os, har jeg været med. Dengang så de fleste af Grundtvigs venner på mig som en vildfaren ånd, fordi jeg ønskede Danmark sin ældgamle frihed tilbage; og nu se mange af dem mig som vildfaren, fordi jeg vil minde dem om lydighed mod øvrigheden og den kærlighed til land og folk, der bør overvinde partilidenskaben. Og dog har m it hovedsyn i hele den række af år været det samme, mens de har gjort den umådelige svingning fra yderste højre til yderste venstre. Im idlertid gik „det forenede“, trods alt sit pjalteri, til den største yderlighed, idet det n æ g te d e f in a n s ­ lo v e n og lod selv republikanske strømninger komme til orde. Nu blev det klarere, hvilken trusel mod åndslivet der ligger i alliangsen mellem ånd og uånd og den talebrug om „folkeligt“ som ét med almuevæsen, den f le r t a ls - m a g t, den skabte. Historisk set har det altid været „døn lille flok“, trykket og truet, som førte fræmad. Man tænke blot på oldkirkens heltetid, på reformationen, på frihedskampene i England og Frankrig; og Grundtvig var jo, som S. Kierkegaard sagde, „en laks, der svømmer mod strømmen“, han havde gruet nok for flertalsvælden. Komme masserne først i røre, få vi onde dage, som da hele Romerriget kaldte sig kristent og glæmte kristen­ dommen, da det halve Tyskland og hele Norden kaldte sig lu thersk og glæmte Luthers ånd, eller da den fi ansko revolution havde sine orgier. Et øjeblik kan mængden gribes at „den lille floks“ store tanker vi hai selv oplevet det 1848 —, men føler den sig først som mængden, er det ude med ånden og med friheden, og lovløset truer.