HammerichEtLevnetsløb

218 mester i folketinget, efter at det meget attråede f l e r t a l var nået ved de nye valg. Den faretruende kløft mellem de dannede og almuen uddybedes, og man leflede selv med Socialisterne. Af partihensyn blev stemningen i den s l e s v i g s k e sag køligere, og af partihensyn begrov man den nye hærlov og fæstningsplanerne i et udvalg, og nægtede penge til et panserskib, n æ g t e d e Danm ark v å b e n og v æ rg e . Hvor kunde de, der havde ly ttet til Grundtvigs mandige ord og sang hans fædrelandssange, dog være med til den dårskab, den synd mod folket? Ministeriet, der på andre punkter kæmpede med kraft, lod da forsvars­ tanken for tiden falde; hvad der isæ r havde sat ondt blod imod det hos Grundtvigs venner, var ellers dets ukloge, meget omgående udtydning af den nye under­ visningsplan for de lærde skoler. Stikordet var „folkets — det vil sige folketingets, m æ n g d e n s — s e l v s t y r e “ , en tanke, der i sin tid havde haft den ivrigste modstander i Grundtvig. I de tre nordiske riger findes en fri og velhavende bondestand, så den politiske udvikling om trent løber jævnsides; dette vilde de danske ledere for flertallet nu drage fordel af og prøvede på en tilnærmelse til de norske og svenske, skønt den fællesnordiske følelse hos dem alle noget nær stod på nulpunktet. Overalt i Norden var idealerne blegnede, de tomme tønder buldrede, og småsind og partivrøvl førte det store ord. Og i dette vrøvl skulde da højsindet, Grundtvig havde kæmpet for, gå helt til g ru n d e ! Måtte ikke selv hans livstanke, folkehøjskolen, blive til fordærvelse for folket, hvis den helt bøjede sig for det forenede venstre? Næste v e n n e m ø d e , i Odense 1873, var dobbelt så talrig t som det i København, nu var „den lille flok“ altså bleven til mængden. P. Rørdam og jeg krævede a tte r ordet for a t bringe den politiske stilling på tale, og a tte r blev det os nægtet, ikke fordi indbyderne lige