HammerichEtLevnetsløb

217 derfor vidste mig medskyldig i, at tingene stod som de stod. Havde jeg før vendt mig mod tilbageskridtets mænd, så måtte jeg nu vende mig mod det brusende fræm sk rid ts; begge dele har jeg gjort, dreven af min irihedssans. Tanken fastholdt jeg også efter Grundtvigs død, og P. Rørdam var enig med mig. Men indbyderne til mødet vilde ikke gå ind herpå: „vi skulde mødes“, hed det, „til fred ved den hjemkaldte stormands grav og ikke til kamp“. Ikke des mindre kom stridsæmnet alligevel fræm, B j ø r n s t j e r n e - B j ø rn son, hvis mægtige sang om vølven og Grundtvig nys var sunget, kastede det nu ud og talte ord om vort mellemværende med Tyskland, som den gamle kunde vende sig over i sin grav. Hvilke skrigende modsætninger findes ikke tit side om side i en digtersjæl! Min tunge var bunden forud, og ord­ styreren, pastor Brandt, som havde lovet os at holde al politik borte, afbrød ikke Bjørnson, hvorimod han irette­ satte pastor Leth, da denne aflagde et vidnesbyrd mod Bjørnson. Så holdningsløst gik det ved mindefesten. Bjørnson var fra den stund af bleven end mere dristig med sin tale om „at ændre signalerne“, og ikke få, især af „de livlige- skolelærere“ , snakke ham endnu efter munden; det gælder for os, heder det, egenlig kun om „åndeligt forsvar“ mod Tyskland. Jeg blues næsten ved a t nedskrive det. Det f o r e n e d e v e n s t r e s færd blev dag for dag vildere. Det danske folk lider af store skrøbeligheder, og navnligt gør almuen det, som følge af dens lange undertrykkelse. Dér er magelighed og letsind, brist på oplysning, på fast overbevisning og fast vilje, et mindre godt øje til de højere stænder, hvori disse dog vist selv h ar stor skyld, overdreven sparsommelighed og tit det småligste syn på sagerne. Alt sådant lod sig nu ypper ligt bruge af venstres ledere, der i alt fald havde den vilje, den umyndige hob ikke havde; og de kunde spille