HammerichEtLevnetsløb

216 og hans venner kan finde p å !“ Endnu skarpere fa ld t hans svar til P. Rørdam, der bragte den samme sag på tale i fleres overværelse, og til hans søn Svend; her brug te han de o rd : „det er løgn!" I sine senere år kørte han omkring til nu en og nu en anden af sine venner, og mangen sommeraften sad han med sin pibe ved Øresundets bred, i den have på Hvidøre, hvor vi lå på landet. En aften tra f han her sammen med H. C. Andersen, de havde ikke sets i mange år. Seks dage før hans død så vi ham sidste gang hos os, og jeg havde endnu en sam tale til med ham et par dage derefter; den drejede sig om Angel­ sakserne, hvis episke digtning jeg da på ny havde for­ dybet mig i. „Hele den lite ra tu r", sagde han, „ligner nu for mine øjne de ruiner, som en af deres skjalde så mægtigt har sunget om, i sådanne skildringer var de sande m estere!“ Grundtvigs j o r d e f æ r d var som en konges; ingen sinde før havde man set et ligfølge som her, hvor tre hundrede p ræ ster og en utællelig sørgeskare vandrede fra F relsers kirke gennem gaderne og sang hans salmer. Derfra gik toget på jæ rnbanen til Køge. Kisten blev tagen ud, og mens Hartm anns nye gribende tone til salmen: fred til bod for b itte rt savn, blev blæst med basuner, bares Grundtvigs lig op på Køgeås, til den træomkransede kæmpehøj, hvor hans anden hu stru var jo rd e t; det havde han ønsket. Dér bragte jeg og Bjørn- stjerne-Bjørnson ham den sidste tak og mødtes sidste gang som venner. Ingen havde anet hans nære død, og et v e n n e m ø d e var derfor som sædvanligt sammenkaldt til hans årsdag. Jeg havde nu foresat mig, ved den lejlighed a t bringe de p o l i t i s k e s p æ n d i n g e r på tale. De skulde — det koste hvad det vilde — ikke længer holdes hen i det svævende, jeg m åtte tale et ord til a d v a r s e l , jeg, som tidligere havde sk attet det danske folk for højt og