HammerichEtLevnetsløb

213 det folkelige i slet forstand, der ser folket kun i almuen og masserne? Skolen kan ikke stå uden levende del­ tagelse fra deres side, den fristes derved til at føje sig efter rådende strømninger og stemninger og har føjet sig efter dem. Det vilde vist set en del anderledes ud, hvis Grundtvigs plan med „højskolen i Soer“ var bleven sat i værk og kunde have gennemført hans tanke på hø jdepunktet og tillige tjænt som mønster for bonde­ højskolerne i mere end én henseende, uafhængig og ud­ ru s te t med store midler, som den da vilde stået. Dog det skulde nu ikke være så. Grundtvig har ført en sejrrig kamp mod død lærd­ dom og hævdet folkelighed og „det levende ord“ over for tidens overtro på skriftvæsenet. Det er hans store fortjæneste. Virkelig læ rd d om nærede han dog den dybeste agtelse for og krævede derfor et fællesnordisk universitet op rettet, med plads til 300 „professorer“, der ikke skulde være bundne til andet end studiet: en storladen, digtersk tanke. Og hvad må man nu høre, ikke blot af halvdannelsen, der altid møder så frisk på p letten , af disse „livlige friskolelærere“, der råbe på gader og stræder med „levende ord“, men endog af åndrige og lærde mænd? Den ene taler om de „rød- mussede ungersvende fra højskolen i modsætning til de blegnæbbede studenter“, den anden om „den sorte skole og lærddommen, der ikke er stort værd, når den ikke straks kan glide ned i folket“. Det går i det hele med Grundtvigs angreb på et åndløst skolevæsen omtrent som med Luthers på de rom erske p ræ ster, begge tages de til indtægt undei vilkår, vidt forskellige fra dem, hvorunder de først trådte fræm. Og selv den gang der var god grund til dem, gjald t de dog ikke altid og i hvert enkelt tilfælde, jeg for min del har således vel som teologisk student, men ikke i min skolegang følt trykket af det åndløse væsen.