HammerichEtLevnetsløb

214 Stærke råb lyde nu mod u n i v e r s i t e t e t , det gamle, som dog altid liar højnet sig over m iddelmådigheden — det må enhver vel indrømme — skal rives ned lige til grunden. Hvor mange af dem, der råbe, tænke så vel på a t bygge nyt og bædre op på gruset? Hvor mange er sig det bevidste, a t folkehøjskolen har sin gærning i almuens dannelse, men a t der gives højere kredse i folket, som må og skal kræve en højere art af dannelse? Det h ar gjort mig ondt, da den foreslåede tredje form af adgangsprøven til universitetet, hvorved Nordens sprog og historien tråd te stæ rkere i forgrunden, ikke kunde trænge igennem ved den nye ordning af denne prøve. S tudiet må blive mere folkeligt i dette ords ædle forstand, friere og lysere, men grundigheden skal holdes i fuld hævd. Hvis en blanding af sem inariet og folkehøjskolen skulde træde i universitetets sted , vilde ikke blot æmbedsstanden trykkes ned og navnligt da præsterne, mod hvem vantroen villigt og gærne rækker „de folkelige ledere“ sin hånd ; men hele folkelivet vilde lide svært derunder. E t folk, der m isagter åndens krav, arbejder på sin egen opløsning. Også med den lavere undervisning er man, og det ikke uden grund, meget utilfreds, så reformer i den stå med på dagsordenen. F r i s k o l e n lovprises da, og den ha r visselig sit store gode, hvor den er, som den bør være, når man kun ikke vil bruge den, som det forenede venstre i sit lovudkast, til a t trykke statsskolen ned til det ringeste l a v m å l . Grundtvig var ensidig, det skal ikke nægtes, det er så godt som alle, der føre slægten videre. Han var desuden ikke nogen praktisk mand og havde et mindre k la rt syn for loven, tog heller ikke hensyn nok til fri­ hedens grænser og de virkelige forho ld ; selv krigen 1848 vilde han jo have ført med lu tte r frivillige. Ad­ skilligt af dette er nu gået i arv til ikke få af hans venner, og deres frihedslyst kan somme tider blive alt