HammerichEtLevnetsløb

212 tilfører en altid mange og meget, man helst måtte bede sig fri for, fordi de drage nedefter, ikke opefter. Man begyndte med stæ rk gæring og uselvstændigked over for Grundtvig, der næsten blev forgudet; nå r han lovpriste det „folkelige“, det, hvori folkeånden er livs­ magten, m isforstod man ham og vilde kun lade almuen gælde for folkelig. Og man er nu, overrumplet og sned- løbet, nået ned til den sørgeligt mærkværdige sammen­ blanding af hans ædle livstanker og vildskaben trin d t i Evropa. Idealerne h a r ta b t sin glans, ja der gives de mænd, som har skabt dem om til sande vrængebilleder, men stikordene h a r man på rede h ån d , de kan altid gøre sin virkning. P aa rigsdagen dannede et p a rti sig under G rundt­ vigs navn, det så kaldte „ n a t i o n a l e v e n s t r e “, og heri ligger det første fejltrin, ti når hans tanker skal råde, må der alene spørges om åndsmagt og aldrig om tal. Snart førte det så videre, idet snu mellemhandlere skabte „ d e t f o r e n e d e v e n s t r e “, hvor bondevenner og mad- stræbere af det rene vand mødes med venner af Grundtvig. Burde ikke um iddelbar k ristelig følelse have skræmmet disse bort, som den i reform ationstiden skræmmede de lutherske bo rt fra det vilde bonderø re? Hvad godt kan der dog komme ud af et samfund mellem ånden og kødet, K ristus og verden? Til vækkelse af folket er f o l k e h ø j s k o l e r og fri­ skoler et ypperligt middel, eneste i sin art, og dygtige unge kræ fter ofrede sig helt til den gærning. Vækkelsen er nu i og for sig et meget sto rt gode, men den folkeligt vakte er ligesom den religjøst vakte udsat for dybe fald, hvis han ikke skrider fræm til en fast, sindig, oplyst overbevisning, hvori folkeånden er livsmagten. Der skal læres og tilegnes, og det kræver streng t arbejde, så pligt og frivillighed må gå hånd i hånd. Har da den nye skole blik nok herfor og kraft nok til a t gribe ind? E r der ingen fare for et lefleri med