HammerichEtLevnetsløb

211 og det er næppe — hvad ellers ofte hændes — alene en følge af at blive ældre. Dens særkende er et rivende fræmskridt både i det gode og onde, efter at å n d sm o d s æ tn in g e r n e med friheden b ar fået større selvbevidsthed end før. Tro og viden er begge livsmagter, og nu bar viden i sit hovmod vendt sig mod troen, tit håner den den endog som et foster af menneskelig dumhed; vantroen har nået til hunds i hvad den vil. Nyrationalister i Sverige, Social­ ister i Danmark, gudsnægtelse og åndsnægtelse i stigende mål på lærestolene, ja selv hos menigmand! Ungdommen er stæ rk t optagen af det praktiske liv, de materielle krav, og forstår tit ikke engang de store livstanker, den ældre slægt levede for. Man kan få det spørgsmål, om de da måske har frelst Sønderjylland? Ånd eller uånd, Kristus eller verden, det er nu løsenet, og kampen er stående. I begge lejre ruster man sig dagligt på ny af al magt, fra begge sider søger man at drage det menige folk til sig, oplyse det på sin vis og tage dets mange, endnu slumrende kræfter i brug. Ti dets tid er i sit komme både „nationalt“ og „socialt“, det føle vi vist alle. Det gælder da fræmfor noget, at holde åndsmodsæt­ ningerne k la rt ud fra hinanden, ingen plumret sammen­ blanding! Og her er jeg ikke uden de største ængstelser over den holdning, en del af G r u n d tv ig s venner ind­ tag er; jo mere jeg havde væntet af dem til folkeløftelse, des bitrere blev jeg skuffet. Mange kom til ham af u k la r frihedstrang og med overdrevne forestillinger om alle de æ v ne r, der skulde være at opdage hos den danske almue, „om Danmarks vidunderlige lykke, og at Gud ikke kan undvære det“ ; jeg véd den tid, ^jeg selv var halvvejs borte i lignende forestillinger og gjoide mit til at udbrede dem. Andre fulgte strømmen, da han fik den med sig, så friske fyre kunde gøre lykke i verden bare ved at hede Grundtvigianere, og strømmen 14*