HammerichEtLevnetsløb

210 skulde vaskes bort, skæres bo rt; man frygtede ikke uden grund for, bvad han kunde falde på, så der blev tale om at bringe ham til Oringe. Da tilbød en ung læge sig af hans venner, han vilde flytte ud med ham til Frederiksdal, blive i huset dér og lede helbredelsen; og det skete så. Dengang man nu kørte Grundtvig bort, trode han, han skulde gæmmes for Prøjser-kongen, som L u ther blev gæmt på Vartborg for kejseren. Ude på F rederiksdal levede han i fuldkommen ro og stilhed, hvor ingen fik adgang til ham, det vilde tab te sig efterhånden, så han blev roligere, og efter et halv års tid var sygdommen overstået. De hovne ben vendte nu a tte r tilbage og fontanellen med alle alderdommens skrøbeligheder, der under hans sygdom havde været som blæste bort. Kierkegaard, den gang m inister, lod ham så a tte r tiltræde æmbedet, skønt det mødte stæ rk mod­ stand på højere steder. Om gudstjænesten palmesøndag havde im idlertid både Helveg og jeg fået forespørgsel fra kultusm inisteriet, og i svaret klarede vi fuldstændigt for os og hævdede det, vi havde gjort, som re t g jo rt; ministeren, Rosenørn-Teilmann, må have indset det, ti vi hø rte ikke mere til sagen. På en mærkelig måde h ar tidernes tegn alle vegne skiftet i den sidste menneskealder. Hvilken forskel blot her hjemme på hine dage med tarveligt agerbrug og tomme havne, og nu, da stæderne vokse, så man næsten ikke længer kænder dem, da mangen bondes gård ligner herremændenes, og skibene mylre i hav nen ! Kun i åndens verden er tegnene, den gang så lovende, nu bievne tvivlsomme. Vor tid er paa én gang guldets og jæ rnets tid, og det, skriften kalder kødets sans, er en storm agt i den. Så er jeg efterhånden kommen til at se på den, jeg lever ikke længer i det frejdige håb som fordum,