HammerichEtLevnetsløb

209 og i berlingske tidende indrykkede jeg en redegørelse for, hvorledes det var gået til palmesøndag. Påskedag vilde Grundtvig atter prædike og lod sig pa ingen made tale til rette; med magt måtte derfor hans søn Svend og en af hans venner holde ham tilbage, mens han greb sin stok og slog fra sig: „sådan skal de karle h a ’ det!“ To falske forestillinger kom atter og atter igen, den om talte om det hellige kys, der avler børn uden synd, og en anden om et nyt angreb fra Prøjsernes side. Han skrev „en verbalnote om Nordens enhed“ til ministeriets formand, grev Frijs; Finnerne, hed det deri, skal bo­ sæ ttes i egnen ved Danevirke, og de Tyske så flyttes derfra over til Finland. Hans tredje hustru, født kon- tesse Frijs, kunde i lang tid ikke mærke, hvorledes det dog i grunden hang sammen, og trode for alvor på, at han havde åbenbaringer. Hun tog hen til grevinde Frijs og forelæste hende et pa r digte, han havde skrevet i sin utilregnelige til­ stand. Da forbudet mod afskedsprædikenen kom, støttet på vor skriftlige udtalelse, blev hun som ude af sig selv af harm e; „glæm dog bare ikke, kone“, måtte Grundtvig sige, „at det er mine ældste og bædste venner, der har skrevet d e n ! De kan sandelig ikke ville mig noget ondt, men de ser nu tingen en gang fra den side“. En nat sad hun oppe med ham på deres sted ved gamle konge­ vej og væntede på Prøjserne, de vilde gå i land, havde han sagt, ved Kallebodstrand. Derefter skulde slaget stå uden for hans have, og kandidat Kragballe gå dem i møde og slå dem. Således legede vildelsen med hans ellers så lyse ånd. Endelig fik lægen fru Grundtvig overtydet om hendes mands utilregnelighed, hun brast i hæftig gi åd, og nu blev Emil Fenger med spurgt til råds. Vildelsen tog til, Grundtvig vilde have Jesu omskærelse føjet til vor dåbspagt, lysten, sagde han, sad bag ved øiene, og en 14