HammerichEtLevnetsløb

208 var jo netop en kærligliedsgærning mod en ven i lians tilstand. Vi gik derfor op til stiftsprovsten og gav ham det skriftligt, a t både vi og mange andre af menigheden var meget imod den afskedsp ræ diken, Grundtvig vilde holde. Det par ord vilde han så sende Grundtvig i et brev, hvori han tillige æskede oplysning om, hvad der var sket i Vartov. Skærtorsdag samledes en del af Grundtvigs venner; alle var de fulde af ængstelser for den forestående prædiken, og jeg nedskrev da en ko rt udtalelse om hans „utilregnelige“ sindstilstand, som de andre så under­ tegnede med. Med den gik rigsdagsmand Hasle og jeg hen til stiftsprovsten, der ju s t i samme øjeblik havde modtaget oplysningerne fra Grundtvig 0111 altargangen. „Dronningen“, hed det her, „takkede mig med et engle­ smil, som hverken skal glæmmes i denne verden eller den tilkommende. Dog må jeg tilføje, at jeg så samme englesmil på Ane-Marie fra Grundtvigs højskole (det barn, han døbte), men siden græd hun, jeg kan forstå, fordi hendes hofte gik af led“ , en hentydning til Jakobs kamp mod Herren. Da vi i manges navn bad Rothe hindre afskeds­ prædikenen, trykkede han sig vel lidt, lovede det im id­ lertid, hvis han tillige måtte sende vor skriftlige udtalelse til Grundtvig. Det tillod vi. Mens vi endnu talede herom, kom M å r te n s e n lige fra kongen, der også havde ønsket, at Grundtvig blev ho ld t borte fra prædikestolen. Martensen havde iført sig hele sin bispelige værdighed og var mindre behagelig; han talte om, a t børn var jo tagne til altars med palm esøndag; „snart gik vel også hele menigheden fra forstanden“, sagde han. „Men den sag kan siden undersøges, og hvad man så skal gøre videre derved“. Hans b itterhed mod Grundtvig skaffede sig re t luft, så vi skiltes ad ikke i den allervenligste stemning. Forbudet mod prædikenen blev nu udstedt,