HammerichEtLevnetsløb

206 om Jerusalem , så skal der være uendelig jubel og glæde nu, da de bygges op igen.“ E fter prædikenen fulgte a tte r adskillig småsnak. Mens menigheden sang, sendte Grundtvig bud og bad mig hjælpe til ved altargangen. Det blev mig et pinligt øjeblik, men var det ikke lige fræm en pligt a t træde til her? Tid til overvejelse var der ikke, jeg m åtte altså handle efter en um iddelbar følelse, og den svigtede mig ikke. Jeg vilde i a lt fald dog ikke være ene med Grundtvig ved altaret. Derfor henvendte jeg mig først til kapellan Køster, der ytrede sig, som han hverken vidste ud eller ind, og herpå til min ven, pastor F. H e lv e g: „det går jo temmelig vidt over stregen ,“ sagde jeg , „og hvad skal vi da nu gøre? Tør De være med ved altargangen, og tø r jeg d e t? “ „Der er,“ svarede Helveg, „alligevel ingen ting endnu kommen fræm, som strider mod tyoen, og jeg for min del ha r altid været beredt på, a t Grundtvigs udgang af verden vel, trods al forskel, kunde få nogen lighed med Søren K ierkegaards“. „Så lad os to da,“ sagde jeg, „i Guds navn følges ad !“ Det gjorde vi og fik i præstestuen hver sin præ ste­ kjole på. Im idlertid havde Grundtvig haft dåb, han havde ved den småsnakket med b a rnet og i det hele te t sig under­ ligt. Derfra kom han tilbage i sin stol. „Jeg véd ikke,“ sagde han til os, „i det ene øjeblik, hvad jeg skal gøre i det næ ste; alt får jeg givet på stedet. Derfor tænker jeg også at søge min afsked, og det må vi alle, for på den vis kan vi da ikke være p ræ ster i statsk irken .“ Jeg spurgte, om han ved altargangen ikke vilde bruge fader­ vor og indstiftelsesordene. „Jo naturligvis,“ svarede han, „men en fri tilta le .“ A ltartjænesten begyndte, og jeg tråd te ved siden ad ham, med det foresæ t a t afbryde handlingen, hvis noget usømmeligt skulde indtræffe. Det samme gjorde Helveg.