HammerichEtLevnetsløb

205 vilde, som adskillige andre, fjærne mig, men holdtes til­ bage ved min hustrues og et par veninders bønner. Han kom på prædikestolen, og da han havde bedet fadervor, sagde han: „De må ikke tro, at de B første bønner her er hoveritjæneste! Men vore hænder skal vi folde over brystet, det er at lukke til for kammeret, og den lås kan fanden selv ikke komme igennem. Det h a r jeg læ rt idag; er det ikke en god lærdom.“ Efter evangeliets oplæsning fortalte han sine tilhørere: „ja det h a r jeg nu læst med disse mine gamle briller, jeg ellers i lang tid ikke kunde læse et eneste ord med. Er det ikke en god fræmgang?“ Endnu kom et par ord, inden prædikenen begyndte: „i går var jeg syg til døden,“ sagde han , „og alligevel fik jeg en ganske ordenlig prædiken af vor Herre. Men hvor skal jeg kunne holde den? sagde jeg. Lad mig være om det, svarede han, og nu i dag er jeg da kommen så vidt.“ Prædikenen, der holdtes i en løftet stemning, var den underligste blanding af vanvid og åndfulde tanker. „Hvad menneskene til alle tider har grublet over, det havde Herren opfundet, en levende uro (perpetuum mobile) i menneskehjærtet, og kredsløbets firkant (sirkelens kvadratu r) i det firsidede himmelske Jerusalem, målt med et menneskes mål.“ „Der havde været mange hindringer for Herrens komme, ti ånden og hjærtet var skilte ad. Ånden havde Grud plantet i øster på synernes høj, og hjæ rtet her på de danske øer. Nu er de dog endelig bievne forenede, og nu flyder Jordan ud i Øre­ sund, nu rider Herren ind i sin stad. Æselsføllet, som bæ rer ham, er vokset op mellem os, men moderen må først slås løs, og det er det, jeg gør i dag.“ Han talte derpå mere om Herrens komme og kvad der skulde gå forud, at en antikristelig konge næmlig først drog ind i verdens hovedstad. „Ja, den fjende hai a lt draget ind, skønt hans tid er kort. Og lige som dei lød gråd og sukke uden ende, da murene brødes ned