HammerichEtLevnetsløb

204 Im idlertid havde de slag, der rammede os, dog båret nogen frug t, i s k y t t e l a g , f o l k e h ø j s k o l e r og en dybere k r i s t e l i g alvor. Jeg skal blot pege på for­ eningen for i n d r e m i s s j o n med den stærke, vækkende forkyndelse, der altid har sin ret, på m issjonsselskabet og v a l g m e n i g h e d e r n e . Birkedals afsæ ttelse gjorde ham til fripræ st, og valgmenighedsloven skyldes navnligt P. K ierkegaard i den tid, han var ku ltusm in ister; G rundt­ vigs udsæd har ikke været sået i vandet. G r u n d t v i g selv blev i disse dage ram t af en hård tilskikkelse. Han havde længe lidt af hovne ben, hvor­ for han gik med fontanelle, den lukkede sig nu , og vandet slog sig på hjærnen. Bimeligvis h a r sjælelige årsager været medvirkende, sorgen over Danmarks ulykker, den gav i det mindste hans feberdrømme sin farve. Det begyndte med, a t han var bleven ualm indeligt talende og livfuld og legemligt raskere end nogen sinde på den senere tid ; de svulne ben havde fået sit naturlige ud ­ seende igen. Så kom p a lm e s ø n d a g 1867. Som han plejede holdt han sin skriftetale for a lta re t; sværmersk ild var der i den, og han endte med a t ind­ byde alle til Herrens bo rd : „den, som ikke vil være med h e r,“ sagde han , „skal vises ud af kirken, det må graveren sørge fo r!“ En sto r del af menigheden fulgte kaldet, han vendte sig da til enkedronningens stol, hun hørte ham stad ig t: „men hvor er dog Danmarks dronning henne?“ udbrød han. „Dronningen af Saba kom at høre på Salomons visdom,’ og her er sandelig mere end Salomon!“ Enkedronningen trå d te derpå ud af sin stol og knælede ned for altaret, og idet han tilsagde hende syndernes forladelse, føjede han til: „og hermed er så alle Danmarks synder fo rladte“ ; efter et ophold, mens a lta re t fyldtes på ny, sagde han end videre: „lad nu Prøjserkongen kuns komme, for nu ha r Danmark fred !“ Jeg mærkede straks, hvorledes det hang sammen, og