HammerichEtLevnetsløb

203 bruden , Karl den femtendes datter. Dø kan den tanke nu en gang ikke. Derfor lykkedes det også endelig at fa et nyt n o r d i s k k ir k e m ø d e samlet i København 1871; foresædet var atter mig overdraget, og tidens spørgsmål drøftedes, navnligt da stillingen til Nyratio­ nalister og Irvingianere. Varslerne i D a n m a r k var ikke lystelige, ti faldet havde været alt for dybt, det har splittet vort folk og gjort den uundgåelige frihedskamp så hård. Det buldrede og bragede under den nye g r u n d lo v s omdannelse, ved hvilken lejlighed Grundtvig og Tscherning hånd i hånd gik til kongen og bad ham nægte loven sin underskrift. P artierne for løs på hinanden, og mellem dem viste m a d s t r æ b e t , altid dristigere, sit grimme hoved, landet blev rigt som ingen sinde før, og smør og svin og stude og Tivoli er fristende magter. I S v e rig e stod det i alt fald ikke bædre end hos os, trods den nye frie grundlov. Uden for Nordens grænser var den magt, hvis vinger man ikke i tide havde stækket, bleven en skræk for sine naboer; hele tiden var nu en „jærn- og blodtid“. Ø sterrig og noget senere Frankrig så sig kastede til jorden, da havde det lille Danmark dog stået længer imod end det store Østerrig; det måtte gøre dommen mildere om den slesvigske krig 1864. Men vor sidste støtte i denne verden er falden med Frankrig, et torden­ slag for os alle, Orla Lehmann tog sin død deraf. De onde varsler var alligevel, Gud ske lov, ikke de eneste, og hist og her lysnede det en smule. S ø n d e r­ j y d e r n e holdt ud trods alle ørne og grænsepæle, og freden i P r a g lovede dem frit valg i Nordslesvig mellem Tyskland og Danmark. Alle følgende skuffelsel har ikke kunnet døde deres håb, og det har sendt sine mandigt djærve talsmænd til rigsdagen i Beilin. Af dem kan Norden sandelig lære den kunst, at håbe imod håb.