HammerichEtLevnetsløb

202 I disse tanker fandt jeg altså min fred, og sorgerne for m it folk dulmedes, det var tit, som blev jeg rykket helt bo rt fra tiden og dens trængsler; nu vidste jeg da, hvad det var a t elske det ret, elske det i Herren, som han elsker det. Men så mange år af mit liv m åtte gå, så mange ulykker komme, inden jeg blev fattig nok til a t stå ene med min Gud og min pligt, fattig og dog så rig! Han, som således har ledet mine veje, med eller imod min vilje, til det mål, han havde sat, han leder på samme vis hver enkelt sjæl, i og med det han leder den hele store, uhyre store menneskehed; in te t er ham for sto rt og in te t ham for lidet. Riger synke sammen, og riger rejse sig, et folk med åndelig dybde nok til at tro og derfor også til a t fornægte, er, ikke uden hans tilladelse, ved uhørt heldige omstændigheder stillet forrest i verden netop nu, da fornægtelsen er en magt. Men de tusind miljoner tråde til de tusind miljoners skæbner ligge alle i den levende Guds hænder: det er til at svimle over for et stakkels menneske. Hvad han vil, ikke hvad mennesker vil, skal ske, og selv gennem den forfærdeligste vildgang af synd og dårskab og vanråde går en evig vej. Lad da ham kun råde! Jeg greb nu fat efter ævne og så virkeligheden skarp t i øjnene. Hvorledes jeg derved kom til a t se på N o r d e n s f r æ m t i d , kan man læse i den afhandling, jeg meddelte i Hamiltons nordiske tidsskrift, andet bind. Da' den store fællesnordiske tanke var lamslået, måtte hvert af de tre små riger foreløbigt leve sit eget lille liv. Efterhånden kom den alligevel a tte r fræm i nye skikkelser, på de nationaløkonomiske, ju ridiske, n a tu r­ videnskabelige som på skolelæreres og boghandleres møder; ja selv på de folkelige og da vi hilste konge