HammerichEtLevnetsløb

201 Derfor blev den store time spildt. Vi ere og blive de tre små brøkdele af et folk, og nu tilmed, hver for sig, sønderlemmede af fjender og kastede halft hundrede år længere tilbage fra vor histories mål, Nordens enhed. Vel må klagen derfor lyde som hos Jeremias, da han græd på Jerusalems grus. „Hvor sidder folket så en­ somt som en enke; hun græder svart om natten, hendes venner er bievne troløse, de, som ærede hende, foragte hende, og trøsteren, som skulde husvale hendes sjæl, er langt b o rte ! Hendes seere skuede dårlige og forfænge­ lige syner og åbenbarede hende ikke hendes brøde. Vor arv er vorden til barbarers arv og vore huse til fremmedes huse! At man knuser alle fangerne på jorden under sine fødder, at man bøjer en mands ret, at man fordrejer folkets ret — har Herren ikke set det? Vort hoveds krans er affalden; ve os, ti vi have syndet! O Herre, omvend os dog til dig, så vorde vi omvendte, forny vore dage som i fordum tid! Min del er Jehova, sagde min sjæl, og derfor vil jeg håbe!“ Så, sagde jeg til mig selv, så er Nordens kår nu, alt passer ord til andet på Danmark! Lad os i det mindste have mod til at se os i vor sande skikkelse og ydmyge os for Gud! Er det ikke hans hånd, der 1848 satte F rederik den syvende på tronen og 1863 lagde ham i graven, hans hånd, der med retfærdighed har skiftet kårene for os? Hvad han har knust, kan han rejse igen. Det gælder nu om at bie pa Herrens time og hæ rdet af ulykkerne holde fanen oppe, leve og, skal det times, dø under den i tro på ånden! Det gældei om, a t hver gør sit, et trofast arbejde i det stille, og her ligger så din lille gærning med! Du skal arbejde dér, hvor du er sat, og vise de unge Guds veje gennem tiderne; in tet andet i verden være dig af større vigtig­ hed ! Hvor glædede det mig ikke siden at høre Madvig ved en universitetsfest dybt rørt udtale sig i en lignende retning!