HammerichEtLevnetsløb

1 9 7 des mindre gjorde hær og flåde dog sin pligt mod kanoner af støbestål og tændnålsgeværer, fuldendt krigs­ kunst og en knusende overmagt. D y b b ø ls to måneders forsvar og træfningen under H e lg o la n d vil ikke glæmmes i Danmarks årbøger. Men Dybbøl måtte falde, det var længe forudset, og da Tyskland vel havde fået det i sin magt, gik det ind på v å b e n s t i l s t a n d , ledsaget af underhandlinger. Trods al Monrads kraft havde hans m inisterium længe været for svagt til forholdene. Sidst i juni måned 1864 blev det nye r i g s r å d sammenkaldt, jeg havde stillet mig og blev valgt i min forrige folketingskreds i Vejle, tre dage før den by faldt i fjendens hænder. Det stod for mig som ligefræm pligt, til det yderste måtte jeg med til at værne om Sønder­ jylland. Jeg løsrev mig nu fra studiet af Anders Sune- søns levnet, hvor jeg en stakket stund havde glæmt øje­ blikkets nød over samlivet med Valdemar Sejrs helte og på ny sandet, at en sorg ikke altid hæmmer, men tvært­ imod kan fræmme åndens frie rørelse. Derpå gav jeg møde i rigsrådet. Krigen åbnedes atter. Et par dage efter var Als tag e t ved overrumpling, mens de tyske hære strømmede ind i Nørrejylland; en østerrigsk flåde nærmede sig, og der var intet sind mere til kamp på liv og død for Sælland og København. Ny våbenstilstand altså, nye u n d e r h a n d l i n g e r , begyndelse til en almindelig afvæb­ ning. F r a n k r i g og E n g la n d havde glæmt cle høj­ tidelige trak tater, der bandt dem til forsvar for Søndei- jylland, de og hele Evropa så til og råbte: fred, fred! Endnu kunde det have kvalt Prøjsens rovsyge i fødslen, men det rø rte ikke en finger; hvor bittert har det ikke siden m åttet angre det? S t e m n i n g e n i det at alle, også de nærmeste frænder forladte Danmark var trøstesløs. Når ulykkerne skylle ind over et land, holde de onde ånder gilde, dumhed og fejghed og frihedsnag. selvsyge, madstræ